3POINT
Rezan Corlu

Teis Markfoged

Nyheder9. jan. 2021

Corlu: Kan sagtens spille sammen med Lindstrøm - vi er ikke luksusspillere

Rezan Corlu kan sagtens se sig selv spille sammen med Jesper Lindstrøm på Brøndby-midtbanen. De er ikke luksusspillere, men arbejder også hårdt defensivt.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen9. jan. 2021

Rezan Corlu kom tilbage til Brøndby IF i sommer, men kunne siden gå gennem en efterårssæsonen, hvor han var hårdt plaget af skader - og fik sæsonstarten præget af en to-kampes karantæne, som han havde med fra sæsonen inden.

Men nu er han sulten efter mere og han kan sagtens se sig selv spille sammen med Jesper Lindstrøm på Brøndby-midtbanen. Det fortæller han i et interview med tipsbladet.dk.

- Ja, sagtens. Jeg har også set lidt frem og tilbage, at der er mange, der har snakket, om mig og Lindstrøm ikke kan spille sammen, og det følte jeg egentlig, vi viste mod OB, da vi fik chancen sammen. Lindstrøm spillede mig fri inde på midten, og så stod jeg i en god position og spillede Pavlovic fri (til scoring). Vi har et godt blik for hinanden, og er der ekstra fokus på Lindstrøm eller mig, når vi spiller sammen, kan det give plads til andre inde på banen, for folk ved godt, hvilke kvaliteter vi har. Det åbner nogle muligheder offensivt, siger Corlu til tipsbladet.dk.

- Selvfølgelig arbejder vi også tilbage i banen - det er ikke, fordi vi er luksusspillere - så spørger du mig, føler jeg sagtens, at vi kan spille sammen. Det har vi allerede vist - det skulle vi kun bruge én kamp på - så resten er op til Niels (Frederiksen).

23-årige Rezan Corlu er tilbage i træning og indgår i opstarten, men der passes stadig på ham, så man ikke forcerer noget med foden.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder