3POINT
Rezan Corlu

Teis Markfoged

Nyheder28. sep. 2020

Corlu: Dejligt at løbe ind på Brøndby Stadion igen

Rezan Corlu fik søndag de sidste minutter i Brøndbys 2-1-sejr over AC Horsens. Det var dejligt at løbe ind på Brøndby Stadion igen og nu jagter Corlu mere spilletid.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen28. sep. 2020

Rezan Corlu er tilbage i Brøndby efter nogle år i AS Roma og Lyngby BK. Søndag gjorde han comeback i gult og blåt, da han blev skiftet ind til de sidste minutter af Brøndbys kamp mod AC Horsens efter han har afsonet karantæne i de første to runder af sæsonen.

- Det var dejligt at løbe ind på Brøndby Stadion igen, det var en rar følelse, sagde Corlu i mixed zone efter kampen.

- Det har været lidt tungt og hårdt at se kampene udefra. Man vil altid gerne spille og hjælpe holdet. Det er skønt at være tilbage nu.

Corlu er kommet ind i en trup, som har hentet ni point i de første tre kampe. 

- Det er en meget solid trup. Spillet har måske ikke været så smukt, som vi havde håbet på i de første tre kampe, men der er meget fightervilje og masser af løb.

- Lige nu ligger vi nummer ét med tre sejre i de første tre kampe. Så lige nu ser det rigtig positivt ud, men tingene kan hurtigt vende i fodbold, så vi skal bare blive ved med at arbejde hårdt på træningsbanen.

Brøndbys nummer 7 jagter en startplads, men har stadig nogle ting i forhold til spillet og det relationelle, han skal have ind under huden.

- Jeg har selvfølgelig nogle ting i forhold til relationer og spillet på banen, som jeg skal indhente. De andre gutter kender allerede hinanden fra sidste sæson. Det skal jeg bruge træningerne på at indhente og så må tiden vise, hvornår jeg kan komme i startopstillingen.

Næste opgave for Corlu og Brøndby er på fredag, når Randers FC venter på udebane.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder