3POINT
1770580549-DSC0819342.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder9. feb. 2026

Cooper om Viggo Poulsen: Han fortjente at starte

Brøndbys cheftræner Steve Cooper roste de unge spilleres udvikling efter forårspremieren og fremhævede især Viggo Poulsen.

3point person
Kasper Pedersbæk9. feb. 2026

En af de mest opsigtsvækkende beslutninger i Brøndbys startopstilling mod Randers FC var, at den unge Viggo Poulsen fik chancen fra start. En beslutning, der ifølge Steve Cooper var helt enkel:

- Viggo Poulsen fortjente at starte i dag. Så simpelt var beslutningen bag.

Cheftræneren pegede på Poulsens præstationer i testkampene som afgørende:

- Han har haft en god indflydelse i testkampene. Og så kunne Vallys ikke starte, Lahdo kunne ikke starte. Unge spillere får nogle gange mulighederne af netop de årsager, og så er det bare med for dem at gribe dem. Det gjorde han.

Fleksibel rolle og fremtid centralt

Poulsen blev anvendt i en bred rolle som venstre wing, men Cooper ser et endnu større potentiale på sigt:

- Han kan både spille bredt og i midten. Når han får mere erfaring, tror jeg, det bliver centralt.

Cheftræneren satte Poulsens indsats ind i en større udviklingskontekst:

- De her unge drenge lærer af alle de minutter, de får, uanset om de gør det godt eller dårligt.

Ros til Villadsen

Viggo Poulsen var ikke den eneste spiller, der fik ros i mixed zone efter kampen. Cooper fremhævede også Villadsens indsats, selvom den kom fra en uvant position:

- Villadsen spillede en god kamp. Selvom det var i modsatte side (af sin normale plads), kom han i nogle rigtig gode situationer.

Her var det især mentaliteten, der blev fremhævet:

- Han (Villadsen) har en fantastisk attitude til træning. Han udfører de programmer, vi giver ham, til perfektion og tager enhver udfordring op.

- Han er en stærk fyr, der virkelig kan bidrage til holdet, lød det afsluttende fra Cooper.

For Brøndby-træneren var budskabet klart i mixed zone: de unge spillere er ikke blot fyld, men en aktiv del af fundamentet, der nu skal bygges videre på i foråret.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder