3POINT
1765240190-_A7R8279.jpg

Teis Markfoged

Nyheder10. dec. 2025

Cooper om transfervinduet: Spillere skal videre - og nye skal ind

Brøndby går et aktivt transfervindue i møde. Cheftræner Steve Cooper bekræfter behovet for nye spillertyper efter formationsskiftet - og fremhæver både Masterclass og evalueringsprocessen som nøgleelementer.

3point person
Kasper Pedersbæk10. dec. 2025

Steve Cooper forventer, at Brøndby agerer i transfervinduet. På pressemødet tirsdag gjorde han det klart, at klubben står midt i en evalueringsfase, som skal resultere i justeringer af truppen.

- Et transfervindue giver os mulighed for at lave ændringer. Både spillere der skal videre, og spillere der kommer ind, sagde Cooper, og indikerede en potentiel "udrensning" af spillere, hvis fremtid ikke pegede mod en rolle fremadrettet i truppen.

Cheftræneren lagde heller ikke skjul på, at det skifte i formation, han har indført siden sin ankomst, kræver nye kompetencer i truppen.

- Jeg har spillet med en anden formation siden jeg kom til, og det har krævet nogle andre typer spillere, forklarede han.

Særligt wing-positionerne kan blive et fokuspunkt.

- Grundet skiftet af formation kunne wings godt være en mulighed, lød det.

Cooper understregede, at eventuelle tilføjelser skal være direkte forbedringer af startopstillingen:

Det skal være spillere, som styrker start-11’eren. Så vi får en stærk rygrad på holdet.

De unge presser på - og Nartey roses

Brøndby vil fortsat give plads til egne talenter, men uden kompromis.

- Det er vigtigt vi kan involvere Masterclass-spillere, men kun hvis de er gode nok.

Han pegede samtidig på én spiller, der i særlig grad har grebet chancen:

- Noah Nartey har været den bedste spiller siden jeg kom til.

Cooper bekræftede også, at klubben arbejder målrettet på kontraktlængderne for de unge spillere.

På det mere erfarne side fremhævede han samarbejdet med Daniel Wass:

Jeg er tæt med Daniel Wass. Vi taler meget sammen - både på banen og udenfor. En anfører er aldrig garanteret spilletid, men jeg er meget glad for det forhold, vi har opbygget.

Til sidst slog han fast, at hverken konkrete navne eller mulige salg bliver kommenteret direkte.

- Jeg kommer ikke til at blive konkret på spillere. Det er normalt i en fodboldklub omkring et transfervindue.

Mest kommenterede nyheder