
Simon Kammer
Cooper om de unge: Det er en stærk tradition i Brøndby
Brøndbys cheftræner fremhæver Masterclass, nye kontrakter og U19-spillernes rolle i opstarten som vigtige omårder i klubbens langsigtede strategi.

Steve Cooper lægger ikke skjul på, da 3point.dk talte med cheftræneren fredag på den første træningsdag efter julepausen, at arbejdet med de unge spillere fylder meget i Brøndbys daglige arbejde - og i klubbens samlede strategi:
- Vi skal have en balance mellem Masterclass-spillere, hvor vi jo har haft en masse gode nyheder på det seneste, og samtidig også Superligaklasse. Samtidig med der er et internationalt marked, hvor vi får dygtige spillere.
I den forbindelse peger cheftræneren på forlængelserne med flere unge spillere som et vigtigt signal:
- Det var en meget vigtig ting (at få forlænget med Mathias Jensen, William Sonne-Schmidt og Jacob Ambæk), det er en stærk tradition her i klubben at have egne spillere på holdet.
Kontraktforlængelserne giver ifølge Cooper mulighed for at arbejde mere langsigtet med spillerne:
- Deres kontrakter gør vi nu kan arbejde med dem langsigtet og få dem udviklet, det er en fornøjelse at arbejde med dem. De arbejder hårdt og giver alt.
Flere unge spillere har allerede fået mulighed for at snuse til førsteholdet, og det har de ifølge cheftræneren taget godt imod:
- Flere af de unge har snuset til førsteholdet, flere har fået debut, blandt andre Viggo (Poulsen red.). De har fået en mulighed for at vise sig frem, og de har grebet mulighederne.
Som en del af opstarten deltager U19-holdet også på træningslejren - en beslutning Cooper bakker op om:
- Jeg kan gode lide at U19-holdet skal med på træningslejr, det var noget der var planlagt før jeg kom hertil, men jeg synes det er en god ide.
Dermed sender Brøndby ifølge cheftræneren et klart signal om, at vejen fra ungdom til Superliga-holdet er asfalteret og klar.
Medie af: 3point.dk