3POINT
1767121245-546768229_1788833495173156_4451069453638985609_n.jpg

Kasper Pedersbæk

Nyheder25. jan. 2026

Cooper: Mange signings giver mening nu

Transfervinduet har været noget mere aktivt end det plejer i Brøndby IF denne vinter. Generelt er vinduet det mindst aktive af de to, men der en særlig årsag til, at man i Brøndby vurderer anderledes dette transfervindue.

3point person
Adam Emil Mossin25. jan. 2026

Brøndby har allerede haft et markant transfervindue på både ind- og udsiden. Steve Cooper har udtalt, at han heller ikke mener, at man er færdige endnu, hvor man idag også har sagt farvel til Stijn Spearings, der tager til Real Salt Lake.

Men det er ikke helt tilfældigt. Cooper fortæller til TV 2, at man internt ser vintertransfervinduet som en særlig mulighed.

- Vi har som klub sat os for, at Superliga-kalenderen er det den længste pause, og her i pre-season kan man forberede sig bedst. På den måde giver det mening at lave flere signings her.

Men det er ikke nemt, for rundt om i Europa er kutymen ikke, at de store udskiftninger i trupperne foregår i januar. Cooper har brugt det meste af sin karriere i britisk fodbold, og her er den allermest travle periode med flest kampe netop i mens vinduet er igang. Derfor ser han det også som en ny mulighed at ændre meget i truppen denne vinter.

- Det er universelt, at det ikke er nemt at signe spillere i vinter, det ved alle. Men det er en længere pause, så det giver mening at gå igennem denne forberedende periode med nye signings. Det handler om at bruge tid sammen med sine nye holdkammerater, forstå klubben, lære staben at kende og forstå måden vi spiller på. Pausen til det er kortere om sommeren.

Brøndby har hidtil budt velkommen til fire nye spillere i truppen: Ousmane Sow, Bartosz Slisz, Emmanuel Dennis og Ben Godfrey. Tre spillere har man sagt farvel til permanent: Justin Che, Noah Nartey og Stijn Spearings, mens Marcus Younis og Michael Gregoritsch er blevet sendt på lejeophold. Og ifølge Cooper er det altså ikke de sidste kontrakter, der er blevet underskrevet.

Mest kommenterede nyheder