3POINT
Benjamin Tahriovic

Teis Markfoged

Nyheder27. jan. 2026

Cooper afviser Tahirovic som 10er

Brøndby-træneren ser ikke Benjamin Tahirovic som offensiv midtbane, men gentager ønsket om en 10\'er i Noah Nartey-stil.

3point person
Kasper Pedersbæk27. jan. 2026

Selv om Benjamin Tahirovic fik masser af spilletid i mandagens første træningskamp mod Real Salt Lake som 10er, er hans rolle i Brøndbys offensiv ikke tiltænkt som kreativ omdrejningspunkt:

- Benjamin Tahirovic fik 90 minutter i dag, men vi ser ham ikke som vores nummer 10, slår Steve Cooper fast.

Cheftræneren vender i stedet tilbage til den oprindelige idé, han havde ved sin tiltræden i klubben:

- Da jeg kom ind i klubben, var min vurdering, at Noah Nartey kunne blive vores nummer 10, og så byggede vi omkring det, forklarer Cooper.

Hvis Brøndby kan finde en spiller med lignende profil, vil det passe godt ind i Coopers tankegang:

- Hvis vi kan få en i samme stil, er det fint. Men trænerarbejdet handler om at få det bedste ud af det, man har til rådighed. Så må jeg arbejde med det, der er, siger han.

Udmeldingen understreger Steve Coopers klare ønske om at styrke offensiven, og i særdeleshed den offensive midtbane efter salget af Noah Nartey.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder