3POINT
Nyheder23. feb. 2026

Cooper åben om hård periode: Vi lider i øjeblikket

Brøndby-cheftræneren var ærlig efter 0-0 mod Sønderjyske. Præstationen var ikke god nok, offensiven halter - men troen på projektet er intakt.

3point person
Kasper Pedersbæk23. feb. 2026

Efter mandagens målløse opgør mod Sønderjyske gik cheftræner Steve Cooper ikke i skjul:

- (Jeg) tror det var et skridt til siden kan det vel siges.

Han var endnu mere direkte i sin vurdering af præstationen, da han hurtigt fulgte op på sin første kommentar:

- Det var ikke en god præstation. Vi var for passive i første halvleg, vi spillede ikke med nok intensitet og med nok vision. Vi lignede et hold, hvor resultaterne ikke har været der på det seneste.

Især den offensive del af spillet bekymrer:

- Det er klart vi ikke ønsker så mange bagudrettede afleveringer. Der manglede offensive hensigter.

I pausen forsøgte Cooper at ændre kampbilledet:

- I pausen talte jeg til spillerne om at spille mere fremad, om at turde tage risici og spille mere offensivt.

Og der kom en vis forbedring:

- Vi spillede mere på Sønderjyskes banehalvdel efter pausen, men vi manglede stadig at være i sync offensivt.

Ifølge cheftræneren er udfordringen tydelig i den sidste tredjedel:

- Først og fremmest har vi brug for noget mere fra de 1v1 situationer vi kommer i, flere hurtige afleveringer og kombinationer og løb i bagrummet, men vi gør det bare ikke nok, lød vurderingen inden han fortsatte:

- Gennemgående i de tre seneste kampe har vi manglet de her momenter, hvor vi har angrebet og brudt igennem modstanderne, om end det har været en smule bedre efter pauserne.

- Men vi skal være meget bedre, vi skal være bedre til at tage kampen til modstandernes halvdel fra starten af.

Samtidig understreger han, at problemet ikke er manglende kvalitet i truppen:

- Det er ikke fordi vi mangler evnerne (hos spillerne) til at score mål eller skabe chancer, det er ikke evnerne der halter, men vi skal støtte - og samtidig presse - spillerne, kom det fra Cooper, der fortsatte sin analyse:

- Det er en holdsport, hvor vi har brug for holdet skal connecte med hinanden, men så har vi på den sidste tredjedel af banen også brug for at nogle spillere kan gøre en forskel individuelt.

Defensivt ser han derimod tegn på stabilitet:

- Vi har indkasseret et mål i de tre kampe, i Superligaen kommer man altid til at tillade nogle chancer i mod og farlige situationer, men vi er aldrig rigtig under et tungt pres, hvor Sønderjyske har momentum.

Cooper så også med frustration på en periode, hvor en defensiv, der kun har indkasseret et mål i tre kampe, ikke har resulteret i mere:

- Vi har lukket et mål ind i tre kampe, og selvom modstanderne naturligvis har haft deres øjeblikke, så kan det ikke være rigtigt vi ikke vinder (når vi kun har lukket et mål ind i de tre kampe).”

Cooper erkender, at perioden er vanskelig:

- Naturligvis skal tingene blive bedre, hellere før end senere, som jeg sagde, jeg hader når vi ikke vinder og at være i en dårlig stime, men jeg bliver også nødt til at tage et skridt tilbage og se på hvordan vi skal se ud på sigt.

- Vi lider i øjeblikket, men jeg tror på at bliver på sigt bliver et bedre hold.

Han peger samtidig på de mange ændringer i og omkring truppen:

- Der har været en masse ændringer uden for såvel som på banen, men alt er sket for at skabe en bedre fremtid, og påpeger vigtigheden af de ændringer:

- Uden de ændringer ville vi aldrig udvikle os på længere sigt. For var vi fortsat i samme rille som tidligere ville vi ikke udvikle os og tage et skridt op.

Stabiliteten i startopstillingen har også været påvirket:

- Jeg laver flere ændringer (…for tiden…) end jeg ville ønske, der er intet bedre end a winning team. Og vågne den næste vågen og nærmest allerede kende sin startopstilling til den næste kamp.

- Vi søger stadig (efter vores kerne).

- Jeg ønsker jo at spillerne skal gribe deres chancer.

Midt i modgangen holder han fast i retningen og troen på det langsigtede projekt:

- Jeg vil ikke have et middelmådigt hold… Lige nu er det opad bakke, jeg kan tåle kritikken, men når vi er kommet over bakken tror jeg på tingene bliver gode.

For Steve Cooper lagde ikke skjul på hans absolutte ro over situationen i troen på fremtiden:

- Jeg er rolig og afklaret, men vi skal i sync. Jeg tror på hvad vi har gang i, vi er stærke nok til at kunne klare ændringerne og blive bedre.

- Vi støtter spillerne, og er helt rolig og afklaret med retningen.

Det er en hård periode, det anerkendte Cooper også:

- Vi skal lide for at finde succesen og udvikle os.

For Cooper er konklusionen klar:

- Det er offensiven vi har fokus på, og afviste i samme moment at tale om enkelte spillere:

- Det er ikke tid til at tale om individuelle spillere for øjeblikket, der er en der står til ansvar, det er mig.

Brøndby spillede mandag 0-0 på hjemmebane i grundspillets 21. runde, næstsidste inden ligaen deles i et mesterskabs- og nedrykningsslutspil. Med resultatet er der status quo i toppen, hvor Brøndby på tredjepladsen ligger side om side med netop gæsterne fra mandagens kamp.

Mest kommenterede nyheder