3POINT
Benjamin Kold

Teis Markfoged

Nyheder2. apr. 2022

Comebacket udeblev for Brøndby U/17 i Odense

Brøndby IF U/17 pressede på for en udligning efter at have været nede med to mål to gange, men comebacket udeblev for de blå/gule, som tabte 3-2.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen2. apr. 2022

Fredag eftermiddag var der atter kamp i U/17 Ligaen, hvor Patrick Harboes mandskab på udebane tørnede sammen med OB. Brøndby startede med følgende 11:

Noah Emil Sømmergaard
Malek Bakhit - Mikkel Durlev - Ludwig Vraa-Jensen - Lukas Larsen
Adam Claridge Jensen
Noah Nartey - Mads Beyer
Magnus Søndergaard
Clement Bischoff - Benjamin Kold

Jesper Elgaard var på plads i Ådalen, hvor han overværede kampen og skrev om den på Twitter. Han berettede om en første halvleg uden mål, hvor Brøndby lige manglede det sidste og skulle spille lidt hurtigere. Han roste Beyer og Bischoff for at være gode i mellemrummene, Nartey for at sætte spillet godt og Bakhit for at eje højresiden.

Men på trods af de fine takter, fik de blå/gule en skidt start på anden halvleg. Hjemmeholdet bragte sig tidligt foran på en omstilling og bare fire minutter senere udbyggede de til 2-0, da Brøndby blev fanget højt i banen efter et hjørnespark.

Brøndby pressede på for at komme tilbage i kampen og efter 67 minutter lykkedes det. Clement Bischoff driblede sig ifølge Elgaard forbi fire-fem mand i feltet, inden han fik prikket reduceringen i mål.

Men minuttet efter scorede hjemmeholdet på en omstilling til 3-1, og det var naturligvis en spand kold vand i hovedet på Brøndby. De blå/gule gav dog ikke op og pressede fortsat ufortrødent på. Efter 82 minutters spil fik Benjamin Kold sendt en reducering i kassen, da han blev nedlagt i feltet og tilkendt et straffespark, som han selv omsatte til mål.

På trods af Brøndbys pres for en udligning, udeblev comebacket og Brøndby måtte rejse hjem med et nederlag på 3-2. Dermed trækker OB også fra i toppen af U/17 Ligaen - du kan se stillingen her.

KAMPEN I TAL:

OB U/17 - Brøndby IF U/17, 3-2 (0-0)

46. minut: 1-0; Tobias Lund Jensen
50. minut: 2-0; Elias Hansborg-Sørensen
60. minut: Malek Bakhit UD / Waldemar Bjergfelt IND
66. minut: 2-1; Clement Bischoff
67. minut: Magnus Søndergaard UD / August Harritsø IND
67. minut: 3-1; Markus Jensen
68. minut: Gult kort til Clement Bischoff
71. minut: Gult kort til Noah Nartey
81. minut: Jonathan Agyekum IND / Lukas Larsen IND
82. minut: 3-2; Benjamin Kold

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder