3POINT
Nyheder28. feb. 2019

Comeback-Mensah hylder fansene: Der er da ingen der tager til Hjørring en torsdag i slut-februar

Kevin Mensah fik torsdag comeback efter ni måneders skadespause, og han kronede sit comeback med en scoring. FOTO: Teis Markfoged Det var en glad matchvinder, s

3point person
3point.dk28. feb. 2019

Kevin Mensah fik torsdag comeback efter ni måneders skadespause, og han kronede sit comeback med en scoring. FOTO: Teis Markfoged Det var en glad matchvinder, som kunne møde pressen efter sin første startplads i næsten et år. En følelse, han ikke havde svært ved at beskrive. - Det var en dejlig kamp at få comeback i. At få scoret og sat et aftryk på kampen var også rigtig dejligt. Når man også gerne vil være afgørende, selvom man nu spiller back, så er det dejligt, siger Mensah til 3point.dk. Kampen torsdag var ikke blot Mensahs første siden skadespausen, det var også hans første officielle kamp som højre back. - Det er en rigtig spændende position. Man har bolden lidt mere end man er vant til. Så er det ikke altid så kampafgørende som når man er angriber, men det hører med til det. Jeg kommer okay ud af den, synes jeg. Der er noget at bygge på. Reserverne greb chancen Kevin Mensah var en blandt fem nye ansigter i startopstillingen siden søndagens kamp mod Randers, og han er glad for, at der er plads til at give alle chancen. - Det er noget, der giver momentum, og det er også noget der skubber dem der ikke spiller. Det er sådan en konkurrence der skal være i Brøndby. Når man får chancen skal man være der, og det var godt at se at alle tog chancen. En af de ting, der hjalp spillerne til at gribe chancen var de mange fans, som Mensah er dybt imponeret over. - Jeg tænkte faktisk inden kampen, at "der kan sgu da ikke komme nogen. Der er da ingen der tager til Hjørring en torsdag i slut-februar". Det er bare helt sindssygt at de står 1000 mennesker derovre og får os til at føle os hjemme. De støtter os, og de giver de ekstra procenter der gør, at vi kan lukke kampen til sidst. Mensah kan formentlig se frem til lige så stærk opbakning allerede søndag, når Brøndby, med over 1400 fans i ryggen, gæster OB.

Mest kommenterede nyheder