.jpg%3F2026-07-06T09%253A30%253A04.958Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Clement Bischoff forlænger: Ny kontrakt til 2026
Brøndby og Clement Bischoff har forlænget samarbejde, ny kontrakt til sommeren 2026.

Brøndby og Clement Bischoff forlænger samarbejdet, det skete torsdags, da den unge Masterclass-spiller skrev under på en ny aftale gældende frem til sommeren 2026.
For den unge spillers vedkommende har 2023 været året, hvor han har taget nogle store skridt i udviklingen, og nu senest regelmæssigt har befundet sig i og omkring kamptruppen til Superligaen, dog endnu uden at have fået minutter der. Minutter er det dog blevet til i pokalturneringen, hvor Bischoff fik sin debut for de blågule i opgøret mod HIK.
En af arkitekterne bag forlængelsen er naturligvis fodbolddirektør Carsten V. Jensen, som om forlængelsen forklarede til Brondby.com:
- Vi er glade for at kunne forlænge med et stort talent som Clement Bischoff, der henover det sidste halve år virkelig har accelereret sin udvikling. Clement er endnu et eksempel på det flotte arbejde, der gøres i Masterclass, og som vi skal huske at fremhæve hver gang, vi har muligheden.
Og uddybede til selvsamme medie:
- Derudover er Clement ganske enkelt bare en spændende spiller med stærke individuelle færdigheder, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan fortsætte den positive udvikling i de kommende år.
Brøndby forlængede torsdag kontrakten med Masterclass-spilleren Clement Bischoff frem til sommeren 2026.