3POINT
Nyheder26. sep. 2016

Clean sheet-Rønnow på A-landsholdet igen

Frederik Rønnow, som holdt to danske clean sheets i de seneste to A-landskampe, er endnu en gang udtaget af Åge Hareide. Brøndby-keeperen Frederik Rønnow fik i

3point person
3point.dk26. sep. 2016

Frederik Rønnow, som holdt to danske clean sheets i de seneste to A-landskampe, er endnu en gang udtaget af Åge Hareide. Brøndby-keeperen Frederik Rønnow fik i september debut for det danske A-landshold, da han spillede venskabskampen mod Luxembourg og senere også den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Armenien. Begge kampe endte med clean sheet, så det må siges at være en flot start for den unge keeper. Åge Hareide har da også valgt at udtage Rønnow endnu en gang. Kasper Schmeichel er tilbage i truppen, så vejen til spilletid denne gang er nok lang for Brøndby-keeperen, som ud over Schmeichel også danner målmandstrio med Jonas Lössl fra Mainz. Rønnow er eneste Brøndby-spiller på A-landsholdet, men der er flere spillere med en blågul fortid. Andreas Christensen, Daniel Wass, Jannik Vestergaard, Riza Durmisi, Pierre-Emile Højbjerg og Nicolai Jørgensen. Danmark skal møde Polen og Montenegro i den kommende landskampspause i starten af oktober.

Mest kommenterede nyheder