3POINT
Nyheder6. sep. 2016

Clean sheet af Hermansen for Danmark

Mads Hermansen var med fra start, da det danske U/17-landshold tirsdag aften mødte Montenegro. Brøndby-keeperen kunne notere sig for et clean sheet i den danske

3point person
3point.dk6. sep. 2016

Mads Hermansen var med fra start, da det danske U/17-landshold tirsdag aften mødte Montenegro. Brøndby-keeperen kunne notere sig for et clean sheet i den danske sejr på 2-0.FOTO: Landsholdsfodbold, herreungdoms facebook-sideSom et led i forberedelserne til EM-kvalifikationen senere på efteråret spiller det danske U/17-landshold i denne uge to kampe mod Montenegro. Første kamp blev spillet tirsdag aften på OK+ Stadion i Nakskov, og med fra start var blandt andre Brøndby-keeper Mads Hermansen. Fynboen var praktisk taget arbejdsløs i samtlige 80 spilleminutter plus dommerens tillægstid i en kamp, Danmark burde have vundet større end de 2-0, det endte med. Med andre ord holdt Hermansen buret rent og kunne dermed notere sig for et clean sheet i sin debut på U/17-landsholdet. Den helt store synder var FC Københavns Victor Jensen, som burde have scoret et par gange mere end det mål til 1-0 efter 20 minutters spil, som det blev til. Kampens anden scoring blev sat ind af Noah Iversen efter 72 minutters spil. Kampen i tal Danmark - Montenegro 2-0 (1-0)Mads Hermansen (Brøndby IF) Oliver Olsen (Esbjerg fB) - Sebastian Hausner (AGF) - Nikolaj Leth (Viborg FF) - Daniel Thøgersen (AGF) Benjamin Hvidt (AGF) - Nikolas Terkelsen Nartey (FCK) Victor Jensen (FCK) - Christian Tue Jensen (FCM) - Magnus Kaastrup (AGF) Peter Clement (OB) 21. minut: 1-0; Victor Jensen 59. minut: Noah Iversen (FCM) ind / Peter Clement ud 59. minut: Joachim Rothmann (FCN) ind / Magnus Kaastrup ud 70. minut: Anders Bærtelsen (AaB) ind / Oliver Olsen ud 70. minut: Rasmus Møller (FCK) ind / Daniel Thøgersen ud 70. minut: Søren Bugge Jepsen (AGF) ind / Benjamin Hvidt ud 73. minut: 2-0; Noah Iversen 77. minut: Rasmus Beyer Pasternak (Lyngby BK) ind / Christian Tue Jensen ud Danmark og Montenegro mødes igen torsdag kl. 17:00 på Enelco Arena i Nykøbing Falster. Der er gratis adgang. Truppens enlige Brøndby-islæt, Mads Hermansen, må formentlig tage plads på bænken.

Mest kommenterede nyheder