CL-forvirring hos Arsenal: Brøndby eller Barcelona
Brøndby har ikke spillet i Champions League siden 1998, men i dag opstod der forvirring på Arsenals hjemmeside i forbindelse med lodtrækningen til 1/8-finalerne

Brøndby har ikke spillet i Champions League siden 1998, men i dag opstod der forvirring på Arsenals hjemmeside i forbindelse med lodtrækningen til 1/8-finalerne. Kortvarigt var de blå/gule derfor i spil som modstandere til The Gunners. Når Brøndby IF bliver nævnt i forbindelse med Champions League, så er det fordi klubbens kvinder gang på gang kommer langt i turneringen. Brøndbys herrer har nemlig ikke været med i det selskab siden 1998. Derfor var overraskelsen også stor hos Arsenal-fans, da Brøndby i dag blev nævnt som mulig modstander i 1/8-finalerne. Arsenal trak som bekendt Barcelona, hvilket var noget nær den værste modstander. Og enkelte håbede kortvarigt at Brøndby var modstanderen. Hvorfor Brøndby figurerede på Arsenals hjemmeside vides ikke, men Brøndby mødte som bekendt Barcelona tilbage i 1998/1999. Dengang tabte Brøndby begge kampe med 2-0 og tiden må vise om Arsenal kan gøre det bedre. Se video fra de to kampe her, hvor stjerner som Figo, Per Nielsen, Patrick Kluivert og Rivaldo er i aktion:
Vil du se mere til FC Barcelona, så kan du med fordel gå til direktefodbold.dk/fc-barcelona