3POINT
Carsten V. Jensen CV

Teis Markfoged

Nyheder6. jan. 2024

Citatanalyse: Det sagde fodbolddirektøren om transfers i januar

Citatanalyse: Før nytår havde chefredaktør Nanna Møller Karlsen fodbolddirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, i studiet til et interview. I denne analyse kigger 3point.dk nærmere på, hvad det præcist var fodbolddirektøren sagde, og hvad der kan udledes.

3point person
Kasper Pedersbæk6. jan. 2024

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen var i studiet hos BrøndbyLyd, hvor Nanna Møller Karlsen var vært i det interview, der skulle trække stregerne op i sandet for 2023 og kigge fremad til 2024. 3point.dk samler op på udtalelserne vedrørende transfers i det kommende vindue og analyserer perspektiverne i det CV udtalte til BrøndbyLyd.

Det sagde CV

  • Vi kan lukke det allerede her og nu (om det kommende transfervindue), nogle mindre justeringer. Vi vil holde sammen på den gruppe vi har her nu
  • Vi er klar hvis den klare forstærkning dukker op som en mulighed. Det skal være en klar upgrade på den position vi henter ind på, ellers er det ligemeget
  • Jeg har fortrudt der blev talt om solo 6er, det vil jeg rette op på nu, det er ikke det vi går efter nu. Hvis vi skal lande en central midtbanespiller nu, så er det mere en general midtbanespiller, jeg vil ikke sætte nummer på positionen
  • Yeboah har ikke formået at give den konkurrence i frontkæden. For ham var det rigtig meget på potentialet (at vi hentede ham), han havde kun lige etableret sig på et stort hold i Rumænien
  • Der bliver ikke foræret spilletid væk i Brøndby, og en af de overvejelser er derfor også en udlejning (for ikke at stagnere udviklingen)

Hvad kan vi udlede af det?

CV lagde ikke op til de store omvæltninger i transfervinduet for Brøndby, hvor især sidste sommers udmeldinger vedrørende ønsket om at tilføje en 6'er til midtbanen har backfired på fodbolddirektøren og hans transferjagt, og det lykkedes heller ikke for de blågule at lave netop den tilføjelse. CV er tydeligvis mere konservativ i udmeldingen, men mellem linjerne peger det mod, at de ser mod tilføjelsen af en midtbanespiller. Dog har den taktiske justering med at flytte Wass ned som 6'er gjort det mindre presserende med en spiller til den position. Ideelt ville det være en makker til Wass, der kunne supporte begge veje i spillet.

Hvad der er langt mere interessant er den mellem linjerne kontante vurdering af den impact Emmanuel Yeboah har haft. At angriberen "ikke havde formået at give konkurrence i frontkæden" er en klar kritik af angriberen, og en mulig skjult erkendelse af, at der i frontgruppen har manglet et alternativ. Kunne det pege mod Brøndby i det skjulte var efter endnu en tilføjelse til offensiven? Det kan ikke afvises, og det er hvert fald sjældent at fodbolddirektøren har været ude med en sådan slet skjult kritik af en transfer.

Udtalelsen vedrørende der ikke foræres spilletid væk er også en åbning for udlejning af netop en Emmanuel Yeboah, der på en kort bane kunne have mere end godt af at komme ud og få græs under fødderne og kampminutter på kontoen. Kunne det pege mod andre spillere, så skulle det være en Mateusz Kowalczyk der kunne komme ud og få minutter? Eller var de sidste kampe op til julepausen som Sebastian Sebulonsen spillede en klargøring til et vintersalg? Efterladt godt nok Brøndby noget tyde på wingbackerne, men helt udelukkes kan det ikke.

Det lugter ikke af umiddelbare tilføjelser til stoppergruppen, om hvilken fodbolddirektøren slet ikke taler. Hvilket kunne pege mod, at der på den korte bane ikke planlægges med justeringer i denne gruppe.

Opsummering

En central midtbanespiller er på tegnebrættet, men ikke nødvendigvis givet i Brøndby. Det samme kunne en angriber være. Det ville til gengæld være lidt mere overraskende, hvis der blev hentet noget ind til bagkæden i denne omgang. Det kræver nogle større rokeringer i truppen før end det sker.

Mest kommenterede nyheder