Chrøis om Michael Laudrups Brøndby-debut i 7-1-sejr: Tydeligt, at han kunne nogle ting
I 3point.dk's julekalender har vi i år udvalgt 24 af de mest legendariske kampe i Brøndby IFs historie. I dag ser vi tilbage på klubbens første kamp i den bedst

I 3point.dk's julekalender har vi i år udvalgt 24 af de mest legendariske kampe i Brøndby IFs historie. I dag ser vi tilbage på klubbens første kamp i den bedste danske række, hvor en overlegen sejr gav tro på, at holdet kunne spille med i toppen. Foto: Pressefoto 1982 skulle blive et ganske særligt år i Brøndby IF's historie. Året forinden var man rykket op i den bedste danske fodboldrække, 1. division, og derfor skulle man op og bide skeer med de helt store. Mange havde ventet spændt på at se, om Brøndby kunne klare mosten i toppen af dansk fodbold, og den 28. marts 1982 skulle man få det første fingerpeg. Brøndby havde ganske vist fået en tilforladelig start, da det andet oprykkerhold B1909 ventede i den første kamp, men alligevel var der spænding i klubben op til klubbens første kamp i 1. division. - Man kunne godt mærke, at det var noget særligt at skulle spille 1. division. Vi glædede os rigtig meget, men vi troede også på os selv, fortæller en af datidens store Brøndby-profiler Brian Chrøis. Skitur styrkede sammenholdet Op til sæsonen havde klubben dyrket sammenholdet i truppen, som bl.a. tog på ferie sammen. Noget alle dog ikke var helt trygge ved. - Vi tog på skiferie sammen før sæsonstart. Der var Per Bjerregaard meget nervøs for, om vi nu kom hjem i hel tilstand. Der var vist ingen af os, der rigtig stået på ski før, griner Brian Chrøis, som dog forsikrer at alle var klar til den store kamp. Til kampen stillede Brøndby IF op i følgende opstilling:Claus ChristensenBjarne Jensen - Jim Stjerne Hansen - John Widell - Ole ØstergaardPeter Hertz - Brian Chrøis - John Frandsen - Flemming Søborg Hansen (Lars Vang Jensen)Michael Laudrup, Anders Sundstrup (Steen Jørgensen)Michael Laudrups debut Særligt en spiller på Brøndby-holdet markerede sig positivt i kampen. - Så vidt jeg husker, var det Michael Laudrups debut for os. Og det blev jo hurtigt tydeligt, at han kunne nogle ting. Men selvom vi havde en dygtig individualist som ham, så var det sammenholdet, der for alvor gjorde os stærke. - Den trup vi havde på daværende tidspunkt med Jim Stjerne, John Widell osv. Der havde vi bare et fantastisk sammenhold. Vi var et hold, og vi gik gennem ild og vand for hinanden. Det bar os rigtig langt i den sæson, og også i den kamp mod B1909. Fuldstændig overlegen debutsejr Kampen mod B1909 gav nemlig et rigtig godt billede af Brøndby som hold, og det lovede godt for resten af sæsonen. - Vi spillede dem jo ud af banen. Fuldstændig. Vi var helt overlegne i den kamp, husker Brian Chrøis. Brøndby endte med at vinde 7-1 i 1. divisions-debuten. - Det betød meget, at vi fik sådan en start. Det var en fantastisk opstart for os, og det viste jo, at vi kunne ende helt oppe i toppen. Man kunne næsten ikke få en bedre start for holdet. Brøndby endte sæsonen på en flot fjerdeplads. 28. marts 1982 Brøndby IF – B1909 7-1 06. minut: 1-0 Michael Laudrup 24. minut: 2-0 Michael Laudrup 27. minut: 3-0 Anders Sundstrup 43. minut: 4-0 Jim Stjerne Hansen 46. minut: 5-0 Ole Østergaard 73. minut: 5-1 Jesper Petersen 75. minut: 6-1 Bjarne Jensen 76. minut: 7-1 Steen Jørgensen Tilskuertal: 3077