.jpg%3F2026-07-03T14%253A22%253A52.239Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Christina Beck: Det giver en kæmpe lykkefølelse
Christina Beck scorede sit første mål for Brøndby lørdag - og det var et vigtigt ét af slagsen.

Christina Beck blev skiftet ind i Brøndby-kvindernes semifinale mod HB Køge lørdag. Hun blev afgørende med målet til 3-2, som sendte Brøndby på sejrskurs i kampen. Det var hendes første mål i Brøndby-trøjen.
- Det var så vigtigt med en sejr, og med to mål, så står vi bare godt til returopgøret. Jeg synes, det var en fortjent sejr. Nu skal vi bare gøre det færdigt på søndag, så vi kan komme i pokalfinalen, siger hun til 3point.dk.
- Det betyder enormt meget med mit første mål. Jeg spiller for at vinde og det er altid fedt at score mål. Det giver en kæmpe lykkefølelse i kroppen.
24-årige Beck skiftede til Brøndby fra AGF denne vinter og er faldet godt til.
- Jeg er faldet godt til. Pigerne har været gode til at tage imod en, og det gør det noget lettere på banen, når man har det godt uden for banen.
- Det er et stort skifte for mig, da det er BRØNDBY. De har altid været førende i ligaen, og det er så fedt at prøve at være en del af det træningsmiljø og setup.
Brøndby vandt den første pokalsemifinale med 4-2 og står dermed godt rustet forud for returkampen mod HB Køge, hvor der altså dystes om en plads i pokalfinalen.