3POINT
Nyheder27. sep. 2017

Christiansen: Opbakningen fra Sydsiden til Champions League var noget helt specielt

Nanna Christiansen er #DagensBiffer, og hun er vild med den opbakning, som Brøndbys kvinder fik i Champions League. Nanna Christiansen var med til EM i Holland,

3point person
3point.dk27. sep. 2017

Nanna Christiansen er #DagensBiffer, og hun er vild med den opbakning, som Brøndbys kvinder fik i Champions League. Nanna Christiansen var med til EM i Holland, hvor hun blev skiftet ind i finalen, men det endte som bekendt med et nederlag. I Brøndby er hun ellers vant til at vinde det meste, og har både vundet The Double og spillet Champions League. Og forleden blev det til to scoringer fra Christiansen, da Varde blev tæsket med 10-0. Den kamp kan du læse mere om ved at klikke her. Hos 3point.dk ønsker vi at dække hele klubben, og derfor er Nanna Christiansen fra Brøndbys kvindehold #DagensBiffer. Nedenstående kan du lære hende bedre at kende. Fakta: Fødselsdato: 17/06-1989 Position: Offensiv midtbane Favoritben: Højre Højde: 162 centimeter Klub før Brøndby: BK Skjold Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg kom til Brøndby i 2007 og har spillet i klubben lige siden bortset fra et enkelt år. Der er et godt sammenhold i klubben med mange frivillige, som gør et kæmpe stykke arbejde for at det hele fungerer. Og så er der ikke nogen tvivl om, at vi har Danmarks bedste fans. Læs også: Udebanebilletter til Helsingør-kamp rives væk Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? Her tænkes der både personligt og holdmæssigt på banen, men også uden for banen? - Nogle af de største oplevelser for mig i klubben har været at vinde the double. Det er en fantastisk følelse at løfte pokalen efter en hel sæson og vide, at man er de bedste. Derudover er det vildt fedt at spille Champions League, og det år hvor vi kvalificerede os til semifinalen var en kæmpe kæmpe oplevelse. - Uden for banen er sammenholdet i Brøndby fantastisk, og jeg har fået mange gode venskaber i min tid i Brøndby. Derudover havde vi til en af vores Champions League-kampe fået stor opbakning fra nogle af dem, der altid står på Sydsiden til herrenes kampe. Man ved jo, hvilken verdensklasse-stemning de skaber, og det kunne virkelig mærkes på os spillere på banen. Det var en virkelig fed oplevelse og en stemning vi spillere godt kunne tænke os at opleve igen, lyder en stille opfordring med et glimt i øjet fra Nanna Christiansen. Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? Hvad er dine styrker og hvad skal du arbejde på? - Mine styrker på banen er min teknik, mit overblik og kombinationsspillet. Jeg er god til at spille simpelt og gør ikke tingene sværere end de er. Og så er jeg blevet god til at score mål. Jeg er ikke verdens største spiller, så luftspillet og min fysik kunne godt blive bedre. Læs også: Nørrestrand: Brøndby IF er mit andet hjem Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Det er svært at svare på, hvor jeg spiller om fem år. Hvis ikke det er i Brøndby, så er jeg taget til udlandet. Om sig selv fortæller Nanna Christiansen, at hun ikke har noget yndlingshold ud over Brøndby. Dog kan hun godt lide at se spansk fodbold, hvor Real Madrids Marcelo imponerer hende. Når Nanna Christiansen får kontrollen over musikanlægget, så spilles der Lukas Graham og Kim Larsen. En god dag for Brøndbys midtbanestjerne ville typisk starte med en brunch, og så sushi til frokost inden aftensmaden bød på en pizza, da det er den slags mad, som hun elsker. Artiklen er bragt i samarbejde med BC Catering.

Mest kommenterede nyheder