3POINT
1680618785-20230404152436__MG_1943.jpg

Freja Borne

Nyheder4. apr. 2023

Christian Sørensen: Vi skal gøre de næste klar

Læs reaktioner fra U/19 cheftræner, Christian Sørensen ovenpå 0-2 nederlaget til Lyngby herunder hans tanker omkring dagens holdopstilling og dét at gøre de næste i rækken klar til hhv. U19 ligaen og Superligaen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. apr. 2023

Brøndby U/19 spillede tirsdag eftermiddag en vigtig kamp mod Lyngby på bane 2 om U/19 ligaens tredjeplads. Som følge af den forestående Future Cup-kamp mod FCK, hvor flere af de normale startere for U/19-holdet er tiltænkt gode roller, var det et meget ungt U/19-hold Christian Sørensen kunne sende på banen imod et anderledes voksent Lyngby-hold, der nærmest udelukkende spillede med andensårs U/19-spillere og U/20-spillere.

Christian Sørensen anser det som en del af strategien og udtalte følgende til 3point.dk efter kampen:

- Vi har en kamp i morgen i Future Cupp, hvor vi skal bringe nogle spillere tættere på førsteholdet og Jesper (red. Sørensen) skal se dem og han skal arbejde med dem. Vi står et sted, hvor vi har haft nogle spillere og et helt hold, som har præsteret rigtig godt i en lang periode. Vi skal dog hele tiden prøve at gøre de næste klar. Flere spillere har taget gode skridt i denne sæson og dem skal vi nu forsøge at bringe endnu tættere på Superliga-holdet, sådan at de får kampminutter der. Så er der nogle af de næste, som vi skal se. Kampens udfald kunne muligvis have været anderledes hvis vi nogle af de ”normale” spillede i dag, men det vi ved er, at det var vigtigt at se nogle af de næste i U/19-gruppen mod et tophold. Det var også vigtigt at se nogle af de næste U/17-spillere mod et hold, der er meget kompetitativt og ikke bare et midterhold eller bundhold. Tag en som Agyekum, som i weekenden spiller mod Sønderjyske i U/17 Ligaen og i dag bliver han matchet mod en 20-årig stopper fra Lille (Red. Baptiste Rolland). Det er der, hvor vi gerne vil hen og det er de svar, som vi skal have for at vi forhåbenligt lige om lidt kan skubbe nogle op og tage nogle endnu yngre i stedet. Det er vores strategi – vi skal have gjort spillerne klar endnu tidligere. I forhold til kampen om tredjepladsen har vi så mange kampe endnu og så mange point at spille om, at dem skal vi nok hente.

Generelt var det en tilfreds cheftræner, som 3point.dk snakkede med efter kampen idet Brøndby, til trods for en anderledes startopstilling, leverede en konkurrencedygtig indsats mod et af rækkens bedste mandskaber:

- Uden at jeg decideret synes, at det er Lyngbys første halvleg er vi lidt pressede og vi skal vænne os til trykket. Vi er derimod tilfredse med mange ting i anden halvleg, men vi er lidt ærgerlige over, at vi ikke får spillet skarpt og direkte nok på den sidste tredjedel. I forhold til det tempo og de bolde vi skal have ind i de farlige områder skal vi engang imellem ikke spille den sikre pasning, men den usikre sådan vi kan få skarpt uro og nogle omstillinger. Vi spillede til tider lidt for sikkert, lidt for meget rundt om dem og til for mange indlæg. Det er den eneste ting, som vi er lidt ærgerlige over – for med det overtag vi har i løbet af anden halvleg kunne vi sagtens have åbnet den kamp.

- Det bliver en kamp, som bliver enormt fysisk og meget urytmisk, fordi Lyngby får bragt det de gerne vil – og det er også derfor, at vi især i  første halvleg har sværere ved et tage det spil der er. Det er dog også det, vi som tager med fra denne kamp. Udover at vi gerne ville have scoret, har vi et ungt hold, som spiller en markant bedre anden halvleg. Vi har nogle spillere og et hold, som igennem kampen finder ud af hvordan vi skal spille mod de voksne spillere, som Lyngby kommer med. Vi ser et hold, som vokser igennem kampen, men vi ville også gerne have vundet den for vi troede på, at dagens startopstilling var konkurrencedygtig nok til at vinde – men det var vi desværre ikke gode nok til i dag.

Mest kommenterede nyheder