3POINT
1664646354-_DSC3515.jpg

Teis Markfoged

Nyheder4. okt. 2022

Christian Sørensen: Jeg så en adfærd, der klædte drengene

U/19 cheftræner Christian Sørensen var efter sæsonens første sejr ikke blot tilfreds med de tre point, men i ligeså høj grad den adfærd og indstilling, han så fra sine spillere.

3point person
Jakob Kjærgaard4. okt. 2022

Brøndbys U/19-hold har haft en vanskelig sæsonstart, men holdet fik sig en tiltrængt succesoplevelse, da de slog AaB med 4-2 på hjemmebane lørdag eftermiddag. Efter kampen var Christian Sørensens fokus på spillernes indstilling og adfærd ovenpå en hård periode ligesom han havde fokus på, at et af holdets udfordringer i sæsonstarten defensive omstillinger, blev løst bedre som kampen skred fred. Han var især tilfreds med den halve time i 2. halvleg hvor Brøndby går fra 1-1 til 4-1.

- Det er en kamp, hvor vi har en lidt usikker start, vi giver AaB et par åbne omstillinger og kommer bagud 0-1. Det er situationer, som lige nu går igen i kampene, men som blev væsentlig minimeret efter AaB’s føring. Herefter så vi et Brøndbyhold i fin kontrol. Jeg synes vi kommer fremad og forsøger at tage initiativet både på bolden og i presset – og særligt i 2. halvleg får vi mast dem i en god halv time, hvor drengene spiller med et stærkt udtryk, siger Sørensen til 3point.dk.

Christian Sørensen var naturligvis tilfreds med sejren, men i ligeså høj grad på måden det skete på og drengenes reaktion ovenpå et par skuffende resultater i de seneste uger med nederlag til Sønderjyske og AGF.

- Selvfølgelig betyder det meget at vinde, men måden det her skete på er ligeså væsentlig. Vi har i de seneste uger skulle rette op på et nedadgående niveau og lige genbesøge hvilke forventninger der er til indsatsen i en Brøndbytrøje. I dag så jeg en adfærd der klædte drengene – og det løftede både top- og bundniveau.

Brøndby U/19s næste opgave er på udebane mod Esbjerg den 8. oktober.

Mest kommenterede nyheder