3POINT
Christian Sørensen

Teis Markfoged

Nyheder9. aug. 2020

Christian Sørensen: Fik vist vores nuværende topniveau i første halvleg

Brøndby IF\'s U/19-hold fik vist deres nuværende topniveau i første halvleg af pokalkampen mod B.93, lyder det fra cheftræner Christian Sørensen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen9. aug. 2020

Lørdag efter spillede Brøndby IF\'s U/19-hold sig i pokalsemifinalen via en 8-4-sejr ovr B.93. Brøndby var foran hele 7-0 efter første halvleg, så avancementet var aldrig i fare efter de første 45 minutter i den bagende sol på Østerbro.

Christian Sørensen er tiltrådt som U/19-træner fra denne sæson og han så fremgang i præstationen, hvor holdet fik vist sit nuværende topniveau i første halvleg.

- Med afsæt fra i tirsdags, var det en ny god kamp, da vi stødt fik hævet præstationen igen med nogle procenter. Vores nuværende topniveau fik vi vist de første 45 min. Hvor kampen blev dræbt af et stærkt tempofyldt og fremadrettet udtryk, siger han til 3point.dk.

- I dele af 2. halvleg mærker vi negativt konsekvensen af at spille som vi gør, når vi ikke gør tingene ordentligt. Vi tager ny god erfaring med til næste uge, og skal arbejde hårdt hjemme i Brøndby, for at nå nyt topniveau på søndag.

Brøndby IF\'s U/19-hold indleder Ligaen på søndag med en udekamp mod Esbjerg.

Mest kommenterede nyheder