3POINT
1664646295-_DSC2076.jpg

Teis Markfoged

Nyheder8. okt. 2022

Christian Sørensen: En solid indsats, hvor vi var i kontrol

U/19-cheftræner Christian Sørensen glæder sig over lørdagens 4-0-sejr over Esbjerg fB.

3point person
Jakob Kjærgaard8. okt. 2022

Brøndby U/19 leverede sæsonens mest solide, voksne og gennemførte præstation, da de tidligt lørdag eftermiddag slog Esbjerg med 4-0. Efter kampen var det naturligvis en tilfreds Christian Sørensen, som 3point.dk talte med. Overordnet om kampen udtaler han:

- Det første kvarter af kampen slider vi lidt med det. Vi har problemer med at få bolden i de områder, som vi gerne vil, bliver trykket lidt ned og de får et par indlæg uden dog at de kommer til chancer. Men det er klart, at i begyndelsen får vi ikke de situationer som vi gerne vil. De kommer også på en anden måde end vi forventede at de ville. Vi får justeret lidt på vores positioner og får skabt god kontrol derfra. Vi får udnyttet vores momentum og skabt en periode hvor vi får scoret nogle gode mål.

En af U/19-holdets udfordringer har i sæsonen været defensive omstillinger, at holdet til tider har været for åbne og at holdet har lukket for mange mål ind. Dette billede så man slet ikke i dag, hvor Esbjerg nærmest ikke fik skabt en reel chance. Og det var en af de ting, som Christian Sørensen især var tilfreds med:

- Jeg sagde til drengene derinde efter kampen, at det vigtigste for mig var at se den base og soliditet vi viste og det er lige nu vigtigere end hvor mange mål vi scorer. Det var vigtigt for os og et stort fokusområde i pausen – også efter slutningen på 1. halvleg hvor vi måske begyndte at tage lidt friheder fordi vi var stort foran – at det her ikke måtte være en kamp, der endte 6-4 eller noget andet sjovt. Det var en 2. halvleg, hvor vi lige skulle huske hvilket hold vi mødte i de første 15 minutter og så skulle vi have respekt for dem hele kampen igennem. Den soliditet, som du nævner, var noget af det vi også så i perioder af den seneste kamp mod AaB, men der var også perioder mod AaB, som vi bare ikke var tilfredse med, så det var dejligt at kunne spille en hel kamp med denne soliditet.

Selvom Brøndby var oppe med 4-0, var Christian Sørensen meget på og højlydt i slutningen af kampen. Det var vigtigt for ham, at drengene spillede kampen til ende. I den seneste kamp mod AaB, hvor man også var stort foran tabte holdet koncentrationen til sidst og AaB var tæt på at kunne vende kampen.

- Det var vigtigt for os at spille kampen til ende og det har vi brugt en del tid på – både selvfølgelig at træne, men også at snakke om. Hvad er det for perioder i kampen hvor den adfærd vi gerne vil se er vigtigst – det kan være når det svært, men det kan også være når vi måske har det lidt nemt som i de seneste kampe. Vi skal lære at holde os selv oppe og hele tiden arbejde med at hæve bundniveauet. Vi kan konstatere, at over de sidste to kampe, at bundniveauet og adfærden forbedret, men det er stabiliteten der er afgørende og til en vurdering af den er to kampe for lidt.

Brøndby U/19 har ti point efter de første syv kampe i U/19 Ligaen.

Mest kommenterede nyheder