3POINT
1677961792-BIF_FCM_U19_04-03-2023_lav(3of43).jpg

Teis Markfoged

Nyheder11. mar. 2023

Christian Sørensen: En ambivalent følelse

Interview med Brøndby U/19-cheftræner Christian Sørensen efter lørdagens kamp mod Vejle.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen11. mar. 2023

Brøndby U/19 spillede lørdag 1-1 mod bundholdet fra Vejle, men tog et ekstrapoint i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Det var en kamp, hvor Brøndbyholdet – især i 2. halvleg – havde masser af chancer til at tage alle tre point efter en fin præstation. Det var således en både skuffet og tilfreds cheftræner, Christian Sørensen, vi talte med efter kampen:

- Jeg er helt vildt skuffet. Med den konverteringsrate vi har haft i afslutningen og den effektivitet vi har haft i afslutningerne i de sidste kampe, der har det helt vildt, at det mål vi fik lavet først er så sent i kampen og at vi har så svært ved det, for vi skaber jo alt det, vi skal. Især fordi vi har set meget skarpe ud i de seneste kampe foran mål. Det er derfor en meget ambivalent følelse. Vi får lukket modstanderne godt ned, vi tillader kun at de kommer ind i vores felt fire gange i løbet af kampen, men lige præcis i dag mangler vi den skarphed der gør at vi fortjent selvfølgelig skulle have vundet den kamp.

I løbet af efteråret kunne et lignende kampbillede som man så i dag mod Vejle have resulteret i et par omstillinger, som havde resulteret i mål til modstanderne. Det så vi ikke i dag og Christian Sørensen kan derfor tydeligt se en udvikling i holdet:

- Jeg kan helt klart se en udvikling, men det er også det der gør, at vi er så forbandet skuffede lige nu. Vi har det fundament, som skal til for at vinde over sådanne hold. Og det er ikke en kamp, hvor vi lukker dem ind i noget som helst. Denne kamp skal vi bare dræbe i de gode perioder i stedet for at brænde chancerne og lukke dem ind. Det er derfor et meget bedre fundament end i efteråret, men derfor skulle vi stadigvæk have taget Vejle i dag.

Et tilbagevendende tema for U19 holdet i denne sæson er, at de får langt flere point mod de gode hold i ligaen end mod de dårligere hold. Dette billede har vi ligeledes set i starten af efteråret, hvor holdet har vundet over FCM og FCN, men kun fået uagjort mod AGF og i dag Vejle. Det frustrerer Christian Sørensen, som udtaler:

- Det er klart, at det er nogle andre kampe mod AGF og Vejle. Det er nogle kampe, hvor vi skal bryde 11 modspillere op, der står nede i deres eget felt. Det er kampe, hvor det er op til os selv at skabe tempoet og intensiteten i spillet. Og det er også kampe, hvor det første mål bliver så afgørende. Det første mål får vi ikke i dag og så bliver det bare endnu sværere. Når det er sagt, så er det også derfor, at vi gerne ville vinde denne her. Jeg synes ikke, at det længere er historien med denne gruppe. I efteråret var det helt fortjent, at vi tabte så mange point til hold som Vejle i dag. Der var ikke noget. Det var åbne kampe og modstanderne kunne ligeså godt score som vi kunne. Men alt hvad vi har kunne se i kampene mod AGF og mod Vejle i foråret taler for, at vi skulle have tre point og i princippet har vi præsteret bedre AGF og Vejle end vi gjorde mod eksempelvis Midtjylland. Så jeg synes ikke, at det giver de samme faresignaler, som det gjorde tidligere på sæsonen.

Brøndby U19 går nu på landskampspause. Næste kamp er d. 1. april ude mod Sønderjyske.

Mest kommenterede nyheder