3POINT
Nyheder16. feb. 2018

Christian Nørgaard nomineret som Årets Spiller i Superligaen

Christian Nørgaard er blandt de nominerede til prisen som Årets Spiller i Superligaen for år 2017. Christian Nørgaard har været i en støt stigende formkurve for

3point person
3point.dk16. feb. 2018

Christian Nørgaard er blandt de nominerede til prisen som Årets Spiller i Superligaen for år 2017. Christian Nørgaard har været i en støt stigende formkurve for Brøndby, siden Alexander Zorniger kom til klubben for halvandet år siden. Han har været dominerende på Brøndby-holdet og i Superligaen. Det har nu kastet en flot nominering af sig. Christian Nørgaard er nemlig blandt de nominerede til at løbe med prisen som Årets Spiller i Superligaen. Brøndby-spilleren er nomineret med følgende begrundelse: - Christian Nørgaard har præsteret flot og stabilt i 2017. Hans ro og udstråling er kendetegnende, når man betragter ham på banen. Brøndby-spilleren er forudseende, nærkampstærk og har et fint pasningsspil – kvaliteter, der kendetegner en dygtig midtbanespiller. Hans deltagelse i den offensive del af spillet samt hans lederegenskaber har gjort, at han har været dominerende i løbet af 2017. De øvrige nominerede er: Emiliano Marcondes, FC Nordsjælland (nu Brentford) Mathias Jensen, FC Nordsjælland Jakob Poulsen, FC Midtjylland

Mest kommenterede nyheder