3POINT
Nyheder13. dec. 2015

Christian Enemark: Steven Gerrard er et kæmpe forbillede

På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. Denne gang kan du møde forsvarsspilleren Christian Enemark, som sidste vinter blev hentet til Brøndby fra HB Køge. Chris

3point person
3point.dk13. dec. 2015

På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. Denne gang kan du møde forsvarsspilleren Christian Enemark, som sidste vinter blev hentet til Brøndby fra HB Køge. Christian Enemark skiftede sidste vinter tilværelsen i HB Køge ud med Brøndby. Det store forsvarstalent skrev under på en tre-årig kontrakt med klubben. Han spiller på U/17-holdet, hvor han er en lederskikkelse på holdet. Han er dygtig til at forsvare og føre bolden frem. I dag kan du møde ham i vores julekalender. Hvilken anden spiller minder du mest om? - Jeg ved nu ikke helt om der er en bestemt spiller, som jeg reelt set minder om. Men jeg har altid haft Steven Gerrard som mit idol. Han har altid været et kæmpe forbillede for mig, pga. hans spillemæssige færdigheder, men også hans menneskelige evner på og uden for banen. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - Liverpool har været min yndlingsklub siden jeg var helt lille. Derfor er det for mig en stor drøm at kunne få lov til at repræsentere dem en dag. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Vil helst ikke sidde og prøve at spå om fremtiden. Lige nu er jeg bare super glad for at være i Brøndby. Hvad der sker om 5 år, må tiden vise. Hvad er din bedste oplevelse i Brøndby? - Min bedste oplevelse i min relativt korte tid i Brøndby må være da vi vandt The Double i sæsonen 14/15. Husker tydeligt vores 6-1 sejr over FCK på Brøndby Stadion. Det var en fantastisk dag, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Hvad er den bedste kamp du har set på Brøndby Stadion? - Hmmm, min bedste kamp på Brøndby Stadion, som jeg har set... Det må nok være da Brøndby slog Liverpool i en træningskamp med 2-1. Der var en helt speciel stemning omkring kampen, og så var det sjovt at se mine to favoritklubber spille mod hinanden. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - Haha, ved nu ikke helt, hvad jeg ønsker mig allermest til jul. Gaver er personligt ikke så vigtigt for mig. Tror bare at jeg er kommet til den alder, hvor jeg vægter maden, hyggen og samværet mere. Christian Enemark er 16 år gammel og bor i Køge.

Mest kommenterede nyheder