3POINT
Brøndby Rangers Brøndby Stadion

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder6. maj 2022

Chris Hague: Hybridbaner er vejen frem

Brøndby har for andet år i streg Superligaens bedste græstæppe kåret af anførerne i ligaen, og det skyldes blandt andet hybridbanen, hvis man spørger den baneansvarlige.

3point person
Jesper Hammeken6. maj 2022

Brøndby har de seneste to sæsoner haft det bedste græstæppe i 3F Superligaen, hvis man spørger anførerne fra de tolv hold. Græstæppet på Brøndby Stadion er en hybridbane. Hybridbanen består af en blanding mellem kunstgræs og rigtigt græs, det er ifølge Chris Hague vejen frem, hvis banen skal stå skarpt året rundt. Chris Hague er baneansvarlig i Brøndby og kan derfor tilskrives en stor del af æren for den flotte bane. 

- Du har kunstgræsset, og du har naturligt græs. Spillerne er ikke begejstrede for kunstgræs, det ved vi, men det naturlige græs er udfordret på nogle tidspunkter af året, så det logiske kompromis er en hybridbane. Når du kigger globalt, så er de førende baner hybridbaner. Så ja, det er uden tvivl vejen frem, fortæller Chris Hague til Spillerforeningen.

Græstæppet på Brøndby Stadion har været velbesøgt denne sæson, da der har været spillet mange kampe på banen, og selvom banen tager kåringen for andet år i streg, er der stadig forbedringer, som kan laves. 

- Vi har haft et rigtigt godt år. Vi er tæt på 50 kampe på banen denne sæson, hvilket er mange. Den har præsteret virkelig godt. Der er altid nogle ting, du gerne vil forbedre, og der er altid nogle småting, vi kan forbedre. Vi vil ikke bare sidde stille. Der kommer en lille renovation denne sommer, og vi prøver at forbedre banen til næste sæson.

Chris Hague modtager til derbyet søndag, Det Gyldne Greb, som bevis på at Brøndby IF igen har ligaens bedste bane.

Mest kommenterede nyheder