3POINT
Jesper Sørensen

Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Nyheder17. apr. 2023

Cheftræneren: Vi lignede nogle, der faldt over den samme sten

Det var en tilfreds Jesper Sørensen, man kunne møde i Mixed Zone efter AGF-kampen. Tilfreds, men der er plads til forbedringer.

3point person
Per Bang17. apr. 2023

Når Jesper Sørensen efter kampen mod AGF skulle sætte ord på, hvornår han var mest tilfreds med sit hold, nævner han første halvleg og Sebastian Sebulonsens mål. 

- Det var ikke nogen skøn forestilling på nogen måde fra vores side. Det var en kamp, som vi aldrig rigtig fik taget på.  

- Vi havde en periode i første halvleg, hvor jeg synes, at vi gjorde det godt. Så kom vi foran. Det lignede så, at vi ikke havde selvtiden til at spille sådan en anden halvleg der med en føring. Vi beskyttede os lidt for meget og ikke fik spillet med den frigjorthed og initiativ, vi skulle offensivt. 

 

Idéer der ikke kunne udføres 

Cheftræneren savnede, at nogle af de planer, der var blevet aftalt inden kampen, blev ført ud i livet.  

- Der var selvfølgelig nogle offensive idéer, vi havde talt om, og så var der nogle, vi ikke kunne udføre. Sådan er det bare nogle gange. Det er jo derfor, vi træner. Det var ikke idéerne, der var noget i vejen med, det var mere udførelsen.  

- Vi krigedes, vi kæmpede og vi gjorde, hvad vi kunne for at holde dem fra fadet, selvom det var svært. Vi lykkedes i den sidste ende - også med en lille smule held.   

 

Specielt starten af anden halvleg, var for Jesper Sørensen en udfordring.  

- Vi lignede nogle, der faldt over den samme sten flere gange. Så vi træner videre og ser, om vi kan finde nogle bedre offensive løsninger til næste gang.  

Mest kommenterede nyheder