Teis Markfoged
Champions League: Mulig Brøndby-modstander gav sig selv problemer
Josip Radošević\' landsmænd fra Dinamo Zagreb var på sikker kurs mod en stor sejr over islandske Valur Reykjavik i klubernes første møde i 1. runde af kvalifikationen til UEFA Champions League. Alligevel er der stor spænding inden returopgøret.

Som det vil være 3point.dk's læsere bekendt, så ligger det til, at Brøndby IF vil kunne trække enten FC Salzburg, Slavia Prag, Olympiakos eller Dinamo Zagreb, når der trækkes lod til Playoff-runden til Champions League den 2. august.
De to sidstnævnte kan dog risikere at være slået ud inden den lodtrækning, og onsdag aften indledte kroatiske Dinamo Zagreb deres kvalifikation. På hjemmebane mødte Josip Radošević' landsmænd Valur Reykjavik fra Island og måtte på forhånd betragtes som store favoritter.
Dinamo kunne dog langt fra nønstre stærkeste opstilling, idet en håndfuld spillere stadig har ferie efter at have repræsenteret Kroatien ved det igangværende EM. Alligevel var hjemmeholdet efter blandt andet to mål af Arijan Ademi på kurs mod en sikker sejr og et fint udgangspunkt inden returopgøret.
Endvidere havde Lovro Majer scoret på straffe, så stillingen var 3-0, da Dinamo fik tildet endnu et forsøg fra 11-meter pletten i det 82. minut. Denne gang blev den dobbelte målscorer Arijan Ademi sat til at sparke, men brændte. Det skulle vise sig skæbnesvangert.
I 88. og 90. minut scorede først Kristinn Freyr Sigurdsson på en ripost efter eget brændt straffe og siden Andri Adolphsson, så kampen endte med en snæver sejr på 3-2 til kroaterne og ikke den store og sikre sejr, de var på vej til.
Dermed er der spænding inden returopgøret i Reykjavik i næsrte uge. Det skal dog understreges, at reglen om udebanemål er blevet sløjfet op til denne sæson. Skulle Dinamo Zagreb ryge ud, ligger Young Boys fra Schweiz til at overtage deres plads som mulig Brøndby-modstander.