Celta-boss tror på Wass-forlængelse og Segunda Division-klubber lurer på Hjulsager
Celta Vigo-sportsdirektør Felipe Minambres tror på at det lykkes at forlænge med Daniel Wass. Han fortæller også, at flere klubber fra Segunda Division lurer på

Celta Vigo-sportsdirektør Felipe Minambres tror på at det lykkes at forlænge med Daniel Wass. Han fortæller også, at flere klubber fra Segunda Division lurer på Andrew Hjulsager. Den tidligere Brøndby-spiller Daniel Wass nyder stor succes i Celta Vigo. Han er blandt trænerens første på holdkortet og både scorer og assisterer. Den 28-årige dansker har kontraktudløb i sommeren 2019, altså om halvandet år, men Celta Vigo vil meget gerne give Wass en ny kontrakt. Sportsdirektør i Celta Vigo, Felipe Minambres, føler at det nærmer sig og er optimistisk. - Vi har talt sammen længe og det går fremad. Jeg er optimistisk, men det kommer også an på ham. Jeg tror, vi er tættere på at nå til enighed end for et par måneder siden, siger Minambres ifølge El Desmarque. Læs også: Wass med smuk scoring og assist mod Real Madrid Klubber fra Segunda Division lurer på Hjulsager Men Wass er ikke den eneste tidligere Brøndby-spiller, der slår sine folder i Celta Vigo. Den spanske klub har også Andrew Hjulsager på kontrakt. Han har dog ikke haft en lige så god sæson som Daniel Wass. Det er blevet til fuld spilletid i to kampe i Copa del Rey, mens det blot er blevet til 12 minutter i La Liga. Januar kan derfor godt betyde, at Hjulsager skal søge andetsteds for spilletid og Minambres nævner, at flere klubber fra den næstbedste spanske række lurer på Hjulsager. - Der er mange Segunda-klubber, der har spurgt på Hjulsagers situation, siger sportsdirektøren ifølge El Desmarque. Hjulsager har kontrakt med Celta Vigo til sommeren 2020, men ønsker flere kampe i benene. I slutningen af december talte Hjulsager selv med BT, hvor han fortalte, at han skulle have en snak med klubben i januar, for at finde ud af, hvad der skal ske. Du kan læse hele det interview her.