3POINT
Carl Björk

Teis Markfoged

Nyheder26. jun. 2024

Carl Björk: Overhovedet ingen kontakt til Brøndby

Carl Björk ser gerne opholdet i barndomsklubben forlænges, men ingen ny aftale er på plads endnu.

3point person
Per Bang26. jun. 2024

Det ligner ikke, at Carl Björk skal spille en stor rolle hos Brøndby IF i fremtiden. Den nu 24-årige svenske angriber blev lånt ud til IFK Norrköping sidste sommer og er derfor på papiret på vej tilbage til Vestegnen.

 

Det virker dog til, at udlånet godt kan blive forlænget eller gøres permanent. I et interview med lokalavisen, Norrköpings Tidningar fortæller Björk, at han ikke har hørt fra Brøndby og meget gerne vil blive i barndomsklubben.

- Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan sige lige nu, men jeg har det fantastisk her

- Jeg har overhovedet ingen kontakt til klubben (Brøndby, red.). Det er vel kun mine agenter og sportsdirektørerne, der snakker med klubben.

 

IFK Norrköping ligger pt. tredje sidst i Allsvenskan efter 12 kampe. Björk har i denne sæson spillet 244 minutter, hvor det er blevet til nul mål og én assist.

- Jeg håber at blive. Det er det, jeg er indstillet på. Så jeg håber, at Norrköping gør noget. Det er min eneste tanke lige nu. 


 

Mest kommenterede nyheder