3POINT
Christian Cappis

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder6. feb. 2022

Cappis - nøglen til offensiv forløsning

Amerikanske Christian Cappis kom til Brøndby i sommerens transfervindue fra Hobro, hvor han havde trådt sine første fodboldstøvler i dansk fodbold. Den energiske midtbanespiller kommer med en anderledes og mere dynamisk profil end nogle af sine kollegaer på midtbanen, og kan måske i foråret blive nøglen til at forløse det offensive bidrag fra midtbanekæden generelt. Cappis bringer løb gennem kæderne, afslutninger og en evne til at søge de ledige rum. 3point.dk kigger her på de muligheder Cappis kan bringe til Brøndby i foråret.

3point person
Kasper Pedersbæk6. feb. 2022

Det første halve år i Brøndby har Christian Cappis i høj grad brugt på at tilvænne sig tilværelsen som superligaspiller på Vestegnen. Det har han gjort i en blanding af minutter på bænken, og i cameo indhop på førsteholdet, hvor han stadig har bidraget med tre scoringer - og med Mikael Uhre som en bekræftet transfer ud af klubben, dermed får titel som topscorer for de blågule internt blandt spillerne der stadig er i truppen.

Igennem efteråret blev det til syv startpladser (to i ligaen, to i Europa og tre i pokalturneringen) og 16 kampe som indskifter, og med 855 minutters spilletid fordelt over de i alt 22 kampe.

Nøglen til succes

Christian Cappis er en dynamist midtbanespiller, som har sine forcer i sin bevægelighed og løbevillighed. Fra sin rolle som 8er på midtbanen søger amerikaneren gerne diagonale løb op i halvrummet på banen (det rum der er mellem kanten af feltet og ind til kanten af det lille felt lodret ned gennem banen), hvor han søger de lommer med tid og plads til at modtage bolden eller ved med sine løb at skabe plads til sine medspillere at udnytte.

Nøglen til den offensive succes i foråret kan netop findes i de kompetencer Cappis bringer på banen. Løbene gennem kæderne flytter modstandernes organisation, skaber åbninger og giver plads at angribe.


1643164609-export-2022-01-19T052055.272.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I eksemplet ovenfor har Cappis positioneret sig højt i halvrummet til venstre, med denne bevægelse drager han Silkeborgs højre yderstopper frem i et pres for at lukke ham ned. Tshiembe spiller bolden ud på Mensah, som allerede har set Cappis påbegynde sit dybe løb i ryggen på den stopper der netop er blevet lokket frem.


1643164611-export-2022-01-19T052315.867.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er de løb gennem kæderne, hvor Cappis i nævnte tilfælde lokker en stopper frem, der så igen åbner rummet bag sig, som kan være nøglen til mere regelmæssig spilletid for Cappis - og være en del af løsningen i Brøndby for at få mere offensivt output fra midtbanen. En midtbane som sandt for dyden ikke har bidraget i voldsom grad med hverken mål eller assists.

Cappis opererer gerne med sine løb i begge sider af banen - i samme kamp som eksemplet før nævnt - og fra opgøret mod Silkeborg har han igen placeret sig højt i banen, og fundet en ledig lomme med plads til at modtage bolden, og herfra med muligheden for at angribe modstandernes felt.


1643164608-export-2022-01-19T051909.610.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et andet eksempel på de løb der åbner op for modstanderne ses nedenfor. Cappis løber fra den centrale 8er position helt ud i siderummet. Tvivlen opstår hos modstanderne, for skal midtbanespilleren hos OB følge med og efterlade det centrale rum ubeskyttet? Eller skal OB lade Cappis løbe ud og skabe overtal i venstresiden.


1643164607-export-2022-01-19T050703.409.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Holdt op mod sine med-midtbanespillere i Brøndby skiller Cappis sig ud som den midtbanespiller med flest afleveringer ind i feltet (2.95 pr. 90 min holdt op i mod den næsthøjeste midtbanespiller med 1.86), ligesom han også ligger godt med på deep completions (afleveringer der har sin start og modtager indenfor 20 meter fra modstandernes felt). Cappis er ligeledes den fra midtbanen med flest indlæg pr. 90 min (1.47). Han er også den der laver flest progressive løb med bolden - altså løb, hvor en spiller flytter bolden fremad banen med den for fødderne.

Hans løb ind i feltet bringer ham også op som den midtbanespiller med den højeste xG, som ligger på 0.16 xG pr 90 min - amerikaneren formår altså kontinuerligt at komme frem til statistisk set fornuftige afslutninger igennem sin tid på banen. Han har konverteret det til 0.56 mål pr. 90 (3 i ligaen og 2 i pokalturneringen).

Læringspunkter

Med sine 1.47 afslutninger pr. 90 min skal Cappis få mere ud af sine anstrengelser, et læringspunkt er valget af skudlokationer. Amerikaneren har en vis tendens til - mest positivt beskrevet - at vælge nogle optimistiske positioner at afslutte fra. Brøndby skal have Cappis mere ind i feltet før han afslutter - gerne sene indløb i feltet, som fx det der giver en scoring på udebane mod Viborg.


1643167944-Skærmbillede2022-01-26kl.04.29.30.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Cappis skal ikke lede angrebet med forreste løb ind i feltet, men skal ankomme senere i feltet i andenbølge og angribe bolden derfra.

Derudover er et læringspunkt for Christian Cappis evnen til at beskytte bolden, og punktere en modstanders pres / erobringsspil ved at bringe sin egen krop mellem bold og modstander. På listen over læringspunkter er også en større forudseenhed i spillet.


1643164612-export-2022-01-19T052456.159.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Eksemplet ovenfor er taget fra opgøret mod OB, hvor amerikaneren vælger et løb direkte lodret op gennem banen, og faktisk ender med at stjæle bolden fra Greve, fremfor at åbne banen med et løb ud i venstre halvrum.

Cappis\\\' forår

Christian Cappis skal i foråret forsøge at etablere sig mere regelmæssigt på midtbanen. For at gøre det skal han bringe nogle af sine eksisterende kvaliteter i spil. Det er hans dynamiske løb gennem kæderne, hvor amerikaneren den vej igennem kan skabe usikkerhed i modstanderens defensive organisation. Cappis skal fortsætte sine indløb i feltet og den vej igennem komme til afslutninger. Hvad han dog skal er at udvælge sine afslutninger med større omhu. Afslutningerne uden for feltet med lav værdi skal skæres fra, og afslutningsfrekvensen inde i feltet skal øges.

Christian Cappis kan være en del af nøglen til at forløse offensiven i Brøndby, og skabe et alternativ til de mål Uhres afgang vil efterlade som et hul i offensiven på Vestegnen.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder