3POINT
Nyheder9. jun. 2015

Capellas besvarer læserspørgsmål

3point.dk har interviewet Brøndbys spanske assistenttræner Albert Capellas. Vi havde også tre læserspørgsmål med til ham. I sidste uge havde 3point.dk sat Thoma

3point person
3point.dk9. jun. 2015

3point.dk har interviewet Brøndbys spanske assistenttræner Albert Capellas. Vi havde også tre læserspørgsmål med til ham. I sidste uge havde 3point.dk sat Thomas Franks spanske assistent Albert Capellas stævne i Brøndby. Som det var tilfældet da vi talte med Johan Larsson, havde vi også tre læserspørgsmål med til Capellas.

@nannasoph hvordan vurderer han TF's talent som træner? Hvad er TF's spidskompetencer?

— Niclas Hansen (@NICLASHANSEN5) June 3, 2015

- Thomas er et meget intelligent menneske, som arbejder utroligt hårdt. Han forsøger at bruge al sin viden bedst muligt for klubben. Det er Thomas Frank. Jeg har et fantastisk samarbejde med ham. Vi kan tale med hinanden og flytte hinanden ud af vores respektive ’comfort zones’ uden at nogen bliver irriterede. - Jeg kan fortælle ham hvad jeg mener og han forsøger altid at sætte sig ind i hvorfor jeg siger og tænker som jeg gør, selv hvis han er uenig. Det kan jeg godt lide, for på den måde kan jeg være mig selv og han kan få mest muligt ud af mig og mine kompetencer. Det er en af grundene til at jeg har dyb respekt for ham, fortæller Capellas.

@nannasoph hvor gode er Brøndbys muligheder for den næste Agger, Pierre-Emilie altså talenter der kan nå top 10 klubber??

— Johan Jessen (@jessen_johan) June 3, 2015

- Det er meget vigtigt at klubben tager sig af Masterclass. Klubben, Henrik Lehm og trænerne arbejder utroligt hårdt for hele tiden at udvikle og rykke Masterclass til næste niveau. Det er det første skridt. - Hvis holdene begynder at spille bedre og vi har vores egen fodboldfilosofi og en måde vi gerne vil spille og træne på og dermed får flere resultater, så bliver det også lettere at tiltrække nye talenter. Når du kan tiltrække talenter vokser hele afdelingen igen og niveauet højnes. På den måde bliver det lettere at udvikle nye top-talenter, som først kan slå igennem i Brøndby, og hvis de er meget talentfulde, komme til at spille for landsholdet og måske endda for nogle af topklubberne. Jeg kan kun sige, at klubben bevæger sig i den rigtige retning. - Hvis man ser på Masterclass i dag, så vil man se, at de har rykket sig enormt hurtigt til de topplaceringer de ligger på i dag. Det er ikke normalt. Sådan noget tager tid. Men det betyder bare, at det de har gang i er helt fantastisk og det har jeg stor respekt for.

@nannasoph har han hjulpet scouting afdelingen?

— Nikolaj (@Niko_Friis) June 3, 2015

- Som træner vil jeg altid gerne have de bedste spillere på holdet. Det her spørgsmål hører egentlig til hos Thomas Frank eller Per Rud, men jeg vil gerne dele noget alligevel. - Selvfølgelig taler vi om spillerne, men i sidste ende er det op til Per Rud og Thomas Frank. Vi deler informationer, men jeg vil gerne forsøge at besvare spørgsmålet på en anden måde. Da jeg var i Barcelona havde vi en masse scouts over hele verden. Førsteholdets træner havde alene fem scouts, som bare arbejdede for ham. Så havde den tekniske direktør også nogle og ungdomsafdelingen det samme. I sådan en stor klub med et meget stort scouting-system sagde vi, at hvis vi skrev kontrakt med fem spillere og én har meget stor succes og to har normal succes, så er det top arbejde. Det betyder, at det er succesfuldt hvis du har succes med tre ud af fem, som du skriver kontrakt med. Men igen, det kan ikke evalueres på bare et enkelt år. Det kan evalueres efter måske tre til fem år, hvor man kan vurdere hvad der er sket. - Det er ligesom med fodbold. Man kan ikke evaluere på baggrund af en enkelt kamp. Se for eksempel på Brøndby over de seneste fem år. De startede ét sted og nu er vi her. Men det er klart, hvis man konsekvent slår ned på enkelthændelser, så kan man altid finde fejl. Det gælder også i scoutingafdelinger. Men reelt set kan Brøndbys signings i disse år først vurderes om flere år, for scouting er et ”long term job”. Læs også et længere interview med Johan Larsson, som vi lavede tidligere på foråret.

Mest kommenterede nyheder