3POINT
Nyheder30. nov. 2017

Camilla overrakte prisen som månedens spiller til Nørgaard: Noget jeg vil huske

Camilla Enemark Henriksen overrakte torsdag prisen som månedens spiller til Christian Nørgaard. Det var sjovt at være med til og noget hun vil huske. Hver måned

3point person
3point.dk30. nov. 2017

Camilla Enemark Henriksen overrakte torsdag prisen som månedens spiller til Christian Nørgaard. Det var sjovt at være med til og noget hun vil huske. Hver måned nominerer Brøndby IF-hovedpartner Arbejdernes Landsbank tre spillere som månedens spiller. Herefter er det så fansene, der stemmer og vælger hvem der skal vinde. For november måned var Christian Nørgaard, Teemu Pukki og Hany Mukhtar nomineret og i sidste endte vandt midtbaneslideren Nørgaard, der tidligt i november blev derby-matchvinder med sin vigtige scoring til 1-0. Prisen bliver altid overrakt inden træningsstart, men denne torsdag havde en fan fået muligheden for at overrække prisen. Arbejdernes Landsbank lod nemlig en heldig læser hos 3point.dk uddele den og her blev Camilla Enemark Henriksen trukket ud. Hun kommer selv ud af en familie af Brøndby-fans, hvor særligt onkel Dan har trukket hende med på stadion siden hun var helt lille. - Der var meget fokus og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige eller gøre, men de er jo så søde, så det kom lidt af sig selv. Jeg fik sagt tillykke og det var rigtig sjovt at prøve, fortæller hun efterfølgende. - Det var stort at være med til. Det er noget jeg vil huske og tænke tilbage på. Nu har jeg også både billeder og video. Jeg tror nok, der er nogle af mine veninder, der vil blive lidt jaloux. Det er noget, jeg kommer til at huske i lang tid. Og Camilla havde måske gået lidt og håbet på, at det var Nørgaard, der ville vinde. Han er nemlig hendes favoritspiller. - Nørgaard er min yndlingsspiller. Han er helt nede på jorden og stille og rolig. Han tager sig tid til sine fans og er meget taknemmelig. Han prøver ikke at gøre sig større end han er. Herunder kan du se video fra hvordan det gik til, da Nørgaard fik overrakt prisen som månedens spiller for november:

Mest kommenterede nyheder