B.T: Tre trænerkandidater tilbage på Brøndbys liste - Retov tilbudt assistentrolle
Ifølge avisen B.T. har Brøndby to danskere og en udlænding tilbage på listen med mulige træneremner. Martin Retov er angiveligt blevet tilbudt et job som assist

Ifølge avisen B.T. har Brøndby to danskere og en udlænding tilbage på listen med mulige træneremner. Martin Retov er angiveligt blevet tilbudt et job som assistent. FOTO: Robert Hendel Brøndbys trænerjagt fortsætter og selvom Jan Bech Andersen i et interview inden pokalfinalen for en uge siden sagde, at der formentlig ville komme en afklaring i denne uge, ser det ikke ud til at blive tilfældet. Torsdag skrev Ekstra Bladet om Niels Frederiksen som en varm kandidat til Brøndby-jobbet og det er også hvad B.T. erfarer. B.T. skriver fredag, at der er tre trænerkandidater tilbage på Brøndbys liste. To danskere og en udlænding. Heraf skulle Frederiksen være den mest sandsynlige kandidat, selvom han ikke var Brøndbys førstevalg fra start, skriver avisen. Der bliver ikke sat navn på de to øvrige kandidater. Avisen skriver videre, at Martin Retov er blevet tilbudt en assistentrolle i det kommende trænerteam, men at det endnu er uvist, om han vil takke ja eller nej.