BT: Tidligere Barcelona-assistent Andries Jonker tilbudt Brøndby som ny cheftræner
Ifølge BT er 56-årige Andries Jonker blevet tilbudt Brøndby. Den tidligere Barcelona-assistent har også været assistenttræner i FC Bayern og inde over det holla

Ifølge BT er 56-årige Andries Jonker blevet tilbudt Brøndby. Den tidligere Barcelona-assistent har også været assistenttræner i FC Bayern og inde over det hollandske landshold. Foto: Arsenal.com BT skriver i dag, at 56-årige Andries Jonker blevet tilbudt Brøndby. Den hollandske fodboldtræner har er meget langt CV, hvor han tidligt i karrieren var involveret omkring det hollandske landshold. I 2002-2003 var han assistent, da Louis van Gaal var træner i Barcelona, og siden rykkede Jonker til Bayern München, hvor han var assistent og en kort overgang også havde ansvaret, da han var interim manager. Efter et ophold i Arsenal som chef for deres akademi har han senest været i Wolfsburg. Avisen har ikke fået det bekræftet fra Brøndby, og Ebbe Sand skulle ikke have talt med Jonker, hvorfor man må tage sine egne forbehold i forhold til, hvordan denne information er kommet frem og hvorfor. - Vi ved, at han er blevet tilbudt til Brøndby. Så når Jan Bech Andersen går ud og siger, at de har fået tilbudt mange gode navne fra store nationer, så er Andries Jonker ihvertfald ét af dem, BT-journalist Michel Wikkelsø Davidsen og fortsætter; - Andries Jonker er blevet tilbudt til Ebbe Sand og er blevet beskrevet som det perfekte match for Brøndby. Men som jeg forstår det, har Ebbe Sand ikke selv snakket med Jonker. Men han (Jonker, red) er interesseret i Brøndby-jobbet. Hør det hele fra hestens egen mund her. Der er et link til BT's transferpodcast, ligesom citaterne står i artiklen.