BT: Mukhtar går markant ned i løn for at blive i Brøndby
Hany Mukhtar har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Brøndby, hvor han er gået markant ned i løn, for at få enderne til at nå sammen. Der kan ikke herske

Hany Mukhtar har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Brøndby, hvor han er gået markant ned i løn, for at få enderne til at nå sammen. Der kan ikke herske tvivl om, at Hany Mukhtar virkelig gerne vil Brøndby. Den tyske U/21-landsholdsspiller har sat sin signatur på en fire-årig aftale med klubben og er skiftet permanent fra Benfica. Ifølge BT er Mukhtar også gået markant ned i løn, for at få enderne til at nå sammen med Brøndby. Avisen skriver, at Mukhtars løn i Benfica ligger på omkring en million om måneden, men i Brøndby kommer tyskeren til at tjene lige i underkanten af 200.000. Det er altså en markant lønnedgang, Mukhtar har sagt ja til i Brøndby. - Der er nogle ting, man ikke kan gøre, hvis man skal følge ’Strategi 6.4’, og derfor har det været nødvendigt, at han selv har hjulpet til. Han er for eksempel gået fra et lønniveau til et andet, siger Troels Bech til BT. - Vi konstaterer bare, at der var en mulighed, som ikke er helt ny, og den har vi valgt at forfølge. For os er det en kraftig investering, og for ham er det et valg om blandt andet at acceptere en løn, der er lavere end den, han kunne have fået andre steder. Hany Mukhtar spiller sin lejeaftale færdig og fra og med sommeren er han altså Brøndby-spiller permanent.