
Freja Borne
B.T: Leicester har budt på Mads Hermansen
B.T. kan nu afsløre at det er Championship-klubben Leicester, der har lagt et stort bud på Mads Hermansen.

Brøndby IF kan stå over for at miste Mads Hermansen. Der er i hvert fald landet et stort bud på Carsten V. Jensens bord på den 23-årige Brøndby-keeper.
B.T. kan nu afsløre, at det er Championship-klubben Leicester, der har budt de omkring 52 millioner kroner for Hermansen.
Mads Hermansen spillede tirsdag ikke med i træningskampen mod Swansea, da der var konkrete forhandlinger med en klub, der altså nu har vist sig at være Leicester, der i sidste sæson rykkede ud af Premier League.
B.T. skriver, at parterne stadig er i dialog, men at der endnu ikke er afklaring på, om det bliver til et salg. Leicester har allerede en anden dansk keeper i truppen, nemlig Daniel Iversen.