
Privat
B.T.-journalist skyder Durmisi til AGF-rygte ned: Det kommer ikke til at ske
Et rygte om Riza Durmisi til AGF begyndte at florere i italienske medier og på sociale medier, men det kommer ikke til at ske, lyder det fra B.T.-journalisten Farzam Abolhosseini.

Det vil nok skære i mange Brøndby-fans øjne at se vestegnsdrengen Riza Durmisi i en AGF-trøje, men ikke desto mindre gik der rygter om netop dette på sociale medier og italienske medier skrev om en lejeaftale med købsforpligtelse.
Men det kommer ikke til at ske, skriver B.T.-journalisten Farzam Abolhosseini, der er kendt for at have fingeren på pulsen på det danske transfermarked. Han skriver også, at der ikke har været eller er dialog mellem parterne.
AGF og Riza Durmisi er ikke og har ikke været i dialog om et skifte. Det kommer ikke til at ske.
— Farzam Abolhosseini (@F_Abolhosseini) July 8, 2021
27-årige Riza Durmisi har kontrakt med Lazio til sommeren 2023.