
3point.dk
B.T: Brøndby og FCK vil have Daniel Wass
Ifølge B.T. er både Brøndby og FCK ude med snøren efter landsholdsspilleren Daniel Wass, der ønsker at vende hjem til Danmark.

Lige om lidt skal Daniel Wass spille EM, men derefter ligger der sandsynligvis en stor beslutning og venter for danskeren. Han ønsker af familiære årsager at vende hjem til Danmark og der er flere bejlere til landsholdsspilleren.
Ifølge B.T. er både Brøndby og FCK ude med snøren efter Wass. Avisen skriver, at begge klubber har været i kontakt med Wass-lejren og sendt udkast til kontrakt, som vil sende Wass i toppen af lønhierakiet i begge klubber. Dog er lønhierakiet markant højere i FCK end i Brøndby.
Dermed er kontraktudspillet fra FCK med en noget højere løn, men ifølge B.T. skulle Wass have sin tidligere klub Brøndby som sin førsteprioritet, hvis de kan skrue et økonomisk attraktivt tilbud sammen.
32-årige Wass har et år tilbage af sin kontrakt med spanske Valencia, men ifølge avisen skulle klubben, der er i økonomiske vanskeligheder, være villig til at slippe ham for en rimelig sum.