3POINT
Andreas Maxsø

Teis Markfoged

Nyheder2. mar. 2022

B.T: Brøndby klar med stor lønforhøjelse til Maxsø

Ifølge B.T. er Brøndby IF klar med en stor lønforhøjelse til Andreas Maxsø, hvis han vælger at forlænge i klubben. Avisen mener at Brøndby vil tilbyde ham 800.000 kroner om måneden.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen2. mar. 2022

Brøndby IF er klar til at finde det helt store checkhæfte frem for at holde på anfører Andreas Maxsø, der lige nu har kontraktudløb med klubben i sommeren 2023 og flere gange har været på vej væk. Men Brøndby har hele tiden slået fast, at de gerne beholder Maxsø i klubben.

Ifølge B.T. er Brøndby også klar til at strække sig langt for kaptajnen og gøre ham blandt de lønførende spillere i hele Superligaen. Avisen mener at vide, at Brøndby vil tilbyde Maxsø en månedsløn på omkring 800.000 kroner. Samtidig skriver B.T. at Maxsø har fået at vide, at han selv bestemmer hvor lang en kontrakt, han vil skrive under på i Brøndby, hvis han forlænger. 

27-årige Andreas Maxsø har to kuldsejlede skifter i bagagen i løbet af det seneste lille år. I sommer var han på vej til FK Rostov, men skiftet kollapsede. Denne vinter var det så franske Bordeaux, der lokkede, men også det skifte faldt til jorden. I Brøndby håber man på, at anføreren bliver på Vestegnen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder