3POINT
Nyheder15. jul. 2019

B.T: Brøndby har budt på Saba Lobjanidze

Ifølge B.T. har Brøndby sendt et bud afsted på Randers-profilen Saba Lobjanidze. Spillerens agent bekræfter buddet og melder også om interesse fra FC København.

3point person
3point.dk15. jul. 2019

Ifølge B.T. har Brøndby sendt et bud afsted på Randers-profilen Saba Lobjanidze. Spillerens agent bekræfter buddet og melder også om interesse fra FC København. FOTO: Joh-Foto Brøndby er på jagt efter kantspillere, det har cheftræner Niels Frederiksen tidligere fortalt offentligt og det bliver der ikke lagt skjul på på Vestegnen. Nu skriver avisen B.T. så, at Brøndby angiveligt har budt på Randers-profilen Saba Lobjanidze. Avisen skriver, at Brøndby har sendt et bud afsted til Kronjylland på cirka 4,5 millioner kroner, men Randers har angiveligt afvist buddet og kræver 7,5 millioner kroner for den georgiske landsholdsspiller. Lobjanidzes agent bekræfter buddet fra Brøndby og fortæller, at FC København også har udvist interesse for kantspilleren. - Jeg kan ikke kommentere forhandlingerne mellem klubberne, men som du selv har fundet ud af, ligger der et bud fra Brøndby nu, og det handler om, at klubberne skal finde en løsning om en transferpris. Jeg kan ikke gøre buddet højere. Vi er tålmodige, siger agent Guram Kachakhidze til B.T. - Det er svært at sige noget om FC København lige nu, men de har vist interesse, uden at der ligger noget konkret. Mere ved jeg ikke lige nu noget om deres interesse, så der er ikke andet at sige om dem. I Danmark er der kun to klubber, der er interessante for Saba, hvis du spørger mig - FC København og Brøndby, hvis han skal tage det næste skridt i karrieren. Brøndby og netop Randers skal mødes i Superligaen på søndag.

Mest kommenterede nyheder