BT: Brøndby håber at sælge Hjörtur Hermannsson - Overvejer at hente Bubacarr Sanneh på leje
BT spekulerer i, at Brøndby vil forsøge at sælge Hjörtur Hermannsson for 3-5 millioner kroner. Samtidig meldes det, at Brøndby overvejer at hente Bubacarr Sanne

BT spekulerer i, at Brøndby vil forsøge at sælge Hjörtur Hermannsson for 3-5 millioner kroner. Samtidig meldes det, at Brøndby overvejer at hente Bubacarr Sanneh på leje. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport BT melder onsdag, at Brøndby håber at sælge Hjörtur Hermannsson for mellem 3-5 millioner kroner i det kommende vintertransfervindue. Islændingen har kontrakt frem til sommeren 2021, og Brøndby råder som bekendt over Andreas Maxsø, Sigurd Rosted, Joel Kabongo og Anton Skipper til centerforsvaret ud over islændingen. Avisen skriver dog også, at Brøndby overvejer at leje 25-årige Bubacarr Sanneh. Den stærke forsvarsspiller er udlejet til tyrkiske Göztepe fra Anderlecht, hvor han ikke har slået igennem siden det dyre skifte fra FCM. Spol cirka 11 minutter ind avisens transfer-podcast for at høre præcis, hvordan det bliver bragt på banen. Journalisterne taler også om, at Brøndby er ved at give op på Mikael Uhre. Du kan give dit besyv med om, hvad Brøndby bør foretage sig i vinterens transfervindue her. 3point.dk’s transferpolitik 3point.dk ønsker som udgangspunkt at informere vores læsere om alle spillere, der bliver kædet sammen med Brøndby IF. Ved hvert tilfælde vil det klart blive deklareret, hvem som er kilden til historien, og selvfølgelig hvilken spiller det drejer sig om. På den måde håber vi, at vores læsere kan blive oplyst om Brøndby-relaterede transferemner på bedste vis, sådan at de selv kan forsøge at tage stilling til, hvornår der er konkret interesse fra Brøndby, hvornår en klub forsøger at skabe et scenarie eller om en agent forsøger at tale sin spillers sag.