BT: Brøndby deltager ikke i forhandlinger om europæisk liga
Fra 2018 vil lande fra mindre nationer have sværere ved at kvalificere sig til Champions League. Derfor forhandler en række topklubber fra Belgien, Holland, Sko

Fra 2018 vil lande fra mindre nationer have sværere ved at kvalificere sig til Champions League. Derfor forhandler en række topklubber fra Belgien, Holland, Skotland, Sverige, Norge og Danmark nu om at lave en europæisk liga. Ifølge BT er Brøndby inviteret, men deltager ikke. Fra 2018 og frem til 2021 vil klubber fra mindre lande have sværere ved at kvalificere sig til Champions League, og intet tyder på, at det skulle blive lettere, når aftalen om den turneringsstruktur udløber. De store klubber truede med at forlade turneringen, og UEFA har nu rettet sig ind. Derfor forhandles der nu om en europæisk liga for dem, som er store i deres respektive lande, men ikke helt er fine nok til at deltage i Champions League. Ifølge BT er der tale om topklubber som blandt andre Ajax, PSV og Feyenoord (Holland), Anderlecht og Club Brugge (Belgien) Celtic og Rangers (Skotland), Malmö FF (Sverige) og Rosenborg (Norge). Fra Danmark deltager FCK i forhandlingerne, hvilket klubben bekræfter. Brøndby er ifølge BT inviteret, men deltager ikke i forhandlingerne på nuværende tidspunkt.