3POINT
Andreas Bruus

Lasse Lagoni

Nyheder4. okt. 2021

Bruus tager Randers-målet på sin kappe: Det er pivringe!

Andreas Bruus forærede Randers FC en gylden mulighed i søndagens kamp, som kronjyderne udnyttede til at bringe sig foran.

3point person
Daniel Mads Andresen4. okt. 2021

Der var blot gået ti minutter, da Andreas Bruus fra sin højreback forsøgte at spille bolden ind til Kevin Tshiembe i eget felt. Han havde dog overset Randers-angriberen Stephen Odey, som sikkert udnyttede gaven og sparkede kronjyderne foran.

En ærgerlig udvikling på en forfærdelig Brøndby-start, mener hovedpersonen selv.

- Det var en rigtig dårlig første halve time. Så laver jeg en fejl, som bliver rimelig udslagsgivende. Den tager jeg på min kappe, det er helt sikkert. Det er pivringe, og det hjælper ikke på det. Men vi rejser os efter en halv time, og er klart det bedst spillende hold. Vi tager fat i hinanden og får snakket sammen i en cirkel, og det hjælper. I det meste af anden halvleg og det sidste kvarter af første halvleg er vi klart det bedste hold. Vi kunne også godt have fået mere med, men når man laver fejl, som jeg gør i dag, så synes jeg heller ikke, man skal forvente at vinde fodboldkampe, sagde Andreas Bruus efter kampen til 3point.dk.

Kampen endte 1-1, bl.a. på grund af ét af Brøndbys største problemer har, sæsonen igennem, været, at man ikke får skabt det, der skal til, når man får bolden op på modstandernes banehalvdel.

- Jo, det er klart. Vi scorer ikke nok mål. Det er én ting, så vinder man heller ikke fodboldkampe. I dag synes jeg, vi skaber noget. Vi skaber også nogle målchancer, vi godt kan score på. Vi får lavet noget ravage på deres midtbane, da vi først tager os sammen, men også i feltet, hvor vi kommer mange med frem, for en gangs skyld. Det er frustrerende, men vi arbejder på det, og det skal til at gå rimelig hurtigt.

Brøndby har nu en landskampspause på 14 dage inden de igen skal i ilden i 3F Superligaen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder