3POINT
1618772315-BIF-AGF-123-23.jpg

Teis Markfoged

Nyheder19. apr. 2021

Bruus om AGF-kampen: Jeg skulle banke noget rust af

Brøndby delte søndag aften med AGF i et 2-2 opgør på Brøndby Stadion. De blå/gule havde forud for kampen rystet posen efter to nederlag i de seneste to kampe, og det gav Andreas Bruus muligheden fra start. Brøndby-talentet følte, at han kom godt ind i kampen, men at der var noget rust, som skulle bankes af i starten.

3point person
Jesper Hammeken19. apr. 2021

Brøndby fik søndag aften sit første point i denne sæsons mesterskabsspil. Det kom efter, at de blå/gule af to omgange var bagud. Posen var også rystet forud for opgøret, hvor der var lavet en del ændringer. Det betød blandt andet, at Andreas Bruus havde en plads i startopstillingen, og højrebacken føler selv, at han leverede en fornuftig præstation, selvom energien løb ud mod slutningen. Brøndby-talentet ser nu frem til, at der igen er tilskuere på lægterne, når den gule trøje skal trækkes over hovedet. 

- Jeg håber, at jeg greb chancen. Det håber jeg, at trænerne og alle andre synes. Jeg var glad for at være tilbage, og jeg føler, at jeg leverede en fornuftig præstation. Det var en rigtig fin første halvleg, og så løber jeg måske lidt tør for kræfter de sidste tyve minutter. Nu glæder jeg mig bare til, at der kommer nogle fans på stadion. Vi spiller allerede med fans onsdag, og det bliver godt. Jeg vil ikke sige, at denne kamp skulle overstås, men vi var bagud to gange, og så kommer vi tilbage igen. Vi må stille os tilfredse med det ene point efter kampens forløb. Vi glæder os bare til at have fans i ryggen igen. Vi har savnet det siden sæsonens første kamp. 

Det var et stykke tid siden, at Bruus havde været med fra start, og Brøndby-talentet erkender da også selv, at der var noget rust, som skulle bankes af i starten. Højrebacken føler selv, at han kom bedre med, efter han havde rørt bolden af nogle omgange.

- Jeg skal ikke komme med undskyldninger, men der var måske lige noget rust, der skulle bankes af i starten. Jeg føler, at jeg kommer stille og roligt ind i kampen, efter jeg har fået rørt bolden lidt og lavet nogle pasninger. Det føles meget godt derfra, hvor jeg følte, at jeg havde styr på det, i hvert fald offensivt. Nu kører vi på fra nu af.

Andreas Bruus har kontrakt med Brøndby til sommeren 2023 og har trukket den gule trøje over hovedet 39 gange. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder