Bruus og Enemark med i målrig dansk sejr
Andreas Bruus og Christian Enemark blev begge skiftet ind for det danske U/18-landshold, som fik revanche mod Grækenland og vandt 5-2. Oprindeligt havde det dan

Andreas Bruus og Christian Enemark blev begge skiftet ind for det danske U/18-landshold, som fik revanche mod Grækenland og vandt 5-2. Oprindeligt havde det danske U/18-landshold kun én Brøndby-spiller med i form af keeper Casper Hauervig. Han fik en halvleg, da de rødhvide tabte 1-0 til Grækenland. Men ved søndagens kamp mod samme modstander, var der pludselig tre Brøndby-spillere i truppen. Christian Enemark og Andreas Bruus blev efterindkaldt lørdag og var derfor i spil til søndagens kamp på Castus Park i Herfølge. Her lykkedes det Danmark at få revanche for 1-0-nederlaget, da de to hold igen tørnede sammen i en venskabskamp. Cheftræner Henrik Clausen havde skiftet på ti pladser i forhold til den første kamp og danskerne kom flyvende fra start og bragte sig foran efter få minutter. Danmark var bedst set over hele kampen og endte med at sikre sig en sejr på 5-2. Både Christian Enemark og Andreas Bruus blev sendt i aktion i anden halvleg og var med til at køre revanchen hjem. Kampen i tal: Danmark U/18 - Grækenland U/18, 5-2 (2-2) 2. minut: 1-0; Sebastian Buch 21. minut: 1-1 26. minut: 2-1; Jeppe Okkels 45. minut: 2-2 53. minut: Julius Eskesen UD / Jonas Andersen IND 54. minut: 3-2; Carlo Holse 60. minut: 4-2; Jonas Andersen 61. minut: Kasper Jørgensen UD / Christian Enemark IND 61. minut: Victor Torp UD / Morten Hjulmand IND 80. minut: 5-2; Lukas Klitten 81. minut: Sebastian Buch UD / Andreas Bruus IND 81. minut: Jacob Mikkelsen UD / Alexander Molberg IND