Bruus: Glad for at det lykkedes
Andreas Bruus kom igen på tavlen for Brøndby i en træningskamp, da han leverede et godt hug og gjorde det til slutresultatet 5-1 mod Qarabag. SuperBruus'en? Han

Andreas Bruus kom igen på tavlen for Brøndby i en træningskamp, da han leverede et godt hug og gjorde det til slutresultatet 5-1 mod Qarabag. SuperBruus'en? Han har i hvert fald været stabilt scorende i træningskampene, Andreas Bruus. Søndag aften nettede han igen. Denne gang mod Qarabag, som Brøndby besejrede med 5-1 på træningslejren i Østrig. Bruus kom ind i anden halvleg som angriber og fik nettet. Det var han glad for. - Jeg kom ind på angriberen, selvom jeg egentlig havde forventet at komme ind på 10'eren, for det havde vi talt om. Men jeg kom ind som angriber og fik scoret et mål. Det er dejligt, sagde Bruus til Brøndby Indefra umiddelbart efter kampen. - Det var en omstilling, hvor Rezan (Corlu, red.) fik den. Jeg var faktisk på vej dybt, men fik den så i fødderne. Jeg tog et touch og sparkede den i det korte. Et fint hug i det korte og jeg er glad for, at det lykkedes. Andreas Bruus har et år endnu som U/19-spiller. Han har også kontrakt med Brøndby et år endnu. Se hvordan du henter Brøndby Indefra her