
Teis Markfoged
BrøndbyXG: Defensiven skal vise vejen
Analyse: Nøglen til bedring for Brøndby skal findes i spillet mod bolden. Her har Brøndby igen fundet melodien efter en udfordret periode. Bliv klogere på trends og få perspektivet til det store billede i denne udgave af BrøndbyXG.

BrøndbyXG bruger en datadrevet tilgang, der skiller held og tilfældigheder fra, for at vurdere de faktiske præstationer. I denne uge med analyse af kampen mod Silkeborg, trends på den korte bane og perspektivering til sæsonen som helhed.
Lukket kamp mod Silkeborg
Volumen af xG in mente vidnede det om en høj konvertering af chancer til mål for Brøndby, en konvertering der over tid ikke vil kunne forventes repliceret. Men som i den specifikke kamp gav fuldt udbytte. Brøndby eksekverede gameplanen mod Silkeborg til fulde. De gjorde det til en lukket kamp, hvor chanceproduktionen hos hjemmeholdet blev holdt til et absolut minimum. På den modsatte side skabte Brøndby heller ikke det store. For at forstå baggrunden for det alligevel kunne blive til en sejr for de blågule kigger vi på tidslinjen for chancerne. Her skabte Brøndby chancerne relativt tidligt i kampen og konverterede dem til mål. Det gav en chancemæssigt lukket kamp.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Nøglen i defensiven
Da Brøndby ramte lavpunktet i slutspillet var det med nogle markante negative forskelle på xG i kampene. Så forudsætningerne var hyppigere pointtab end sejre. Men i de senere kampe er de negative forskelle i hyppigere grad blevet udrenset, og erstattet af spirende positive tegn. Brøndby kan se på et nøglepunkt i bedring henover de seneste kampe. For her er evnen til igen at lukke af for modstandernes chanceproduktion blevet gevaldigt forbedret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby spiller mere lukkede kampe, både egen chanceproduktion og modstandernes er skåret ned, peger mod at Brøndby søger at kontrollere kampene fremfor at spille åbne kampe med chance galore til følge.
- Defensiven er nøglen til succes, når den ikke fungerer ryger bunden ud af Brøndbys stabilitet
- Netop defensiven trender den rigtige vej, og Brøndby har minimeret modstandernes xG-volumen på det seneste
- Modstanderne skaber chancer til mellem 0 og 1 mål pr. kamp
- Offensivt har Brøndby løftet produktionen, men har dog måtte se egen produktion falde en smule igen
Krisen kommer med en ikke-fungerende defensiv
Brøndby placerer sig grundlæggende stabilt set henover sæsonen. Evnen til at skabe en positiv difference på xG (og dermed give bedre forudsætninger for at tage flere sejre end pointtab over tid) har været tilstede i store dele af sæsonen, om end Brøndby har oplevet et par ikke-fungerende perioder undervejs i sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Nøgleordet for de perioder, hvor Brøndby har oplevet en begrænset evne til at skabe en positiv difference på xG, har været defensiven. I de udfordrede perioder har Brøndbys problemer været i spillet mod bolden, hvor de har oplevet en stigning i volumen af xG imod.
I slutspillet oplevede Brøndby så en dobbelt hård skæbne, da de både oplevede en ringere evne til at begrænse modstandernes chanceproduktion samtidig med at offensiven stagnerede for alvor. Det gav den svære periode for Brøndby, som dog set over sæsonen har karakter af en outlier snarere end en regulær fastgroet tilstand.