
Carl Johan Dahl
BrøndbyXG: Analyse af kampen mod AaB og sæsonens tidlige tendenser
Brøndbys sejr over AaB blev understøttet af en markant xG-forskel på 2,60 mod 1,09, hvilket viser deres overbevisende præstation. Holdet trender positivt offensivt med en xG på over 2 pr. kamp, mens den defensive stabilitet også ser ud til at være i bedring. Samlet set afspejler de 10 point, Brøndby har optjent, de solide præstationer, de har leveret hidtil i sæsonen.

BrøndbyXG bruger en datadrevet tilgang, der skiller held og tilfældigheder fra, for at vurdere de faktiske præstationer. I denne uge med analyse af kampen mod AaB, trends på den korte bane og perspektivering til sæsonen som helhed.
En knusende præstation i Aalborg
Det overrasker ingen, at Brøndby vandt mod AaB, når vi tager et kig på Expected Goals data fra kampen: For med 2,60 xG skabte Brøndby rigeligt med chancer, og skabte også den nødvendige positive difference til AaBs 1,09 xG skabt i kampen. En Expected Goals Difference på 1,51 er markant!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby trykkede AaB i bund fra kampens begyndelsen, hvilket xG-tidslinjen for kampen dokumenterer. AaB kom aldrig efter det, og det var en affære, hvor Brøndby fra kampens indledning og til slutfløjtet kontinuerligt skabte skud.
En potent offensiv - og en defensiv på vej?

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Med fem kampe i bogen hidtil i sæsonen kan vi begynde at ane nogle tendenser i præstationerne, de væsentligste er:
- Offensivt trender Brøndby op, de præsterer løbende en produktion på +2 xG pr. 90 min
- Kun udekampen mod Lyngby kastede en offensiv xG under 2 af sig
- Defensivt var det en ringe start med en xG imod på +1,3 pr. 90 min.
- Siden da trender den defensive stabilitet den rigtige vej, om end det er for tidligt at vurdere den langsigtede prognose endnu
Bund i resultaterne
Selvom Brøndby endnu ikke ligger i toppen af Superligaen, er der en klar sammenhæng mellem deres præstationer og de 10 point, de har opnået.
Holdet har styrket deres offensive produktion og skaber flere chancer,
Defensivt har der indledningsvist været mere sårbarhed at spore, men med små tegn på forbedring i sigte.