3POINT
Nyheder19. aug. 2016

Brøndbytrio skal sparke Danmark til EM

Niels Frederiksen har netop udtaget truppen, der skal sikre U21-landsholdet direkte kvalifikation til næste sommers EM. Med i truppen er bl.a. tre Brøndbyprofil

3point person
3point.dk19. aug. 2016

Niels Frederiksen har netop udtaget truppen, der skal sikre U21-landsholdet direkte kvalifikation til næste sommers EM. Med i truppen er bl.a. tre Brøndbyprofiler. I starten af September skal det danske U21-landshold spille mod Wales og Rumænien i kvalifikationen til EM. To sejre vil endegyldigt sikre Danmark billetten til U21-EM, der afholdes næste sommer. Efter OL har Niels Frederiksen nemlig igen frit valg, og det har han udnyttet til at udtage Frederik Holst, Andrew Hjulsager og Christian Nørgaard. De to førstnævnte var også med på U21-landsholdets træningstur til Korea i forsommeren, mens Christian Nørgaard også tidligere har været udtaget. De to landskampe spilles i Wales den 2. September og i Aalborg den 11. September.

Mest kommenterede nyheder